Ledigheden i Danmark er nu den laveste i næsten 30 år. Fra august til september faldt arbejdsløsheden med 5.300 personer til 151.600, og dermed er antallet af ledige og aktiverede det laveste siden sidst i 1970'erne. Men det får ikke regeringen til at slække presset på danskere på dagpenge og kontanthjælp. Tværtimod kalder beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) det afgørende at stramme rådighedsreglerne og bevare det udskældte loft over kontanthjælpen. »Det er nu, vi har en historisk chance for at få alle i job - også de lidt svagere grupper. Det er helt uacceptabelt, at der er virksomheder, der skriger på kvalificeret arbejdskraft, mens der går ledige rundt med de relevante kvalifikationer. Det vil være utænkeligt at vende tilbage til en ordning, hvor det ikke kunne betale sig at arbejde«, siger Claus Hjort - og tilføjer bittersødt: »Nu håber jeg, at Socialdemokraterne, der ikke var blege for at give mig skylden for, at ledigheden steg i 2002 og 2003, også vil give mig lidt af æren for den historisk lave ledighed«. Opposition:Tragisk Men Socialdemokraterne er ikke meget for at juble sammen med beskæftigelsesministeren. »Jeg synes ikke, at beskæftigelsesministeren fortjener æren, for han har stadig problemer med at matche ledige job med ledige hænder. Det er jo nærmest tragisk, at en undersøgelse for nylig viste, at der stod 12.500 ubesatte stillinger, samtidig med at der var 160.000 ledige«, siger arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov (S). Men I gav ham jo glade skylden, da ledigheden steg?

»Nej, vi har været efter ham, fordi han ikke satte uddannelsesaktiviteter i gang, der kunne opkvalificere de ledige - eller aktiviteter, der kunne få f.eks. de fyrede slagteriarbejdere hurtigt tilbage i job«. Stramninger bevares S-ordføreren deltog i går sammen med ordførere fra V, K, DF og R i et møde med beskæftigelsesministeren om revision af forliget 'Flere i Arbejde' fra 2002 - både S og R kræver i den forbindelse kontanthjælpsloftet fjernet, men det afviser regeringen og DF. Heller ikke SF-formand Villy Søvndal er meget for at råbe hurra. »Det er en gunstig udvikling, at folk kommer i arbejde. Men virkemidlet har været skattelettelser, og bagsiden er en dramatisk stigning i uligheden og en nødlidende offentlig sektor. Man kunne have opnået en endnu større effekt ved at skabe offentlige job«. Men det er vel fornuftigt at fastholde presset, så man nu får de svageste i arbejde?

»Nej, der er ingen sammenhæng - vi kan ikke få folk i arbejde ved at klemme overførselsindkomsterne. Det skaber tværtimod ny fattigdom. Der er simpelt hen ikke arbejde til alle«, siger Villy Søvndal. Han vil i stedet have mere uddannelse og job til folk uden særlige kvalifikationer. »Men regeringen neddrosler begge dele«, siger han.