At udfylde ledighedserklæringer, udbetale dagpenge og stå til rådighed for medlemmerne lokalt er ikke gratis arbejde for a-kasserne. Men prisen for arbejdet er ganske forskellig afhængigt af, om du er tjener eller sygeplejerske. Mens nogle fagforeninger bruger 6-700 kroner om året på administration, bruger andre op mod 2.800 kroner for samme slags arbejde. Stor forskel i effektivitet Det viser den årlige rapport fra Arbejdsløshedskassernes Samvirke (AK-Samvirke), der i samarbejde med Arbejdsdirektoratet sammenligner priser, effektivitet og tilfredshed i a-kasserne i 2004. »Det tyder jo på, at der er meget stor forskel i effektiviteten, og det må vel sende et signal til nogle a-kasser om, at de godt kan blive mere effektive«, siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet. Rapportens formål er, ifølge Arbejdsdirektoratet, netop at gøre a-kassesystemet så gennemsigtigt som muligt, så medlemmerne tydeligt kan se, hvad de får for pengene. Kører decentralt Hos Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundets a-kasse er prisen for administrativt arbejde en af de højeste blandt alle a-kasserne. Men det er der en grund til, mener a-kassens politisk ansvarlige, Niels Sørensen: »Vi har valgt at køre det decentralt med 25 afdelinger rundt om i landet, fordi vores medlemmer gerne vil møde a-kassen personligt, når det brænder på. Der er mange papirer og formularer, der skal udfyldes, når man bliver ledig, og det vil de gerne have hjælp til«, siger han. Mellem 20 og 25 procent af medlemmerne bruger dagpengesystemet i løbet af et år, fordi området - heriblandt slagteriarbejdere - mister mange arbejdspladser. Den høje ledighed kræver et højt serviceniveau, mener han. Har ikke dårligere service I den anden ende af skalaen er blandt andre den tidligere a-kasse for sygeplejersker, der i dag også har medlemmer i andre arbejdsgrupper som bioanalytikere, jordemødre og radiografer. »Vi har ikke en dårligere service. Vi har bare en anden service. Vi har ikke en masse kontorer, men i stedet et tæt samarbejde mellem vores centrale kontor i København og de faglige organisationer og deres lokale afdelinger. Når der opstår problemer kommer vi ud, hvor problemet er«, siger Grete Christensen, formand for Danske Sundhedsorganisationers A-kasse. Hun erkender, at det netop kan lade sig gøre, fordi ledigheden i sundhedssektoren nærmest ikke er til stede og derfor ikke fylder nær så meget i arbejdet. Skal overveje at stramme op I a-kassernes paraplyorganisation AK-Samvirke finder man det ganske naturligt med forskellige serviceniveauer, fordi a-kasserne er fagligt opdelte med forskellige behov. Alligevel skal a-kasserne i de kommende år overveje, om de kan stramme sig op på området. »Vi synes selv, det er vigtigt, at man demonstrerer over for medlemmerne, at man er effektiv. Vi øver os allerede på at skabe nogle organisationer, der kan levere noget til den billigste pris, men også den højeste service«, siger sekretariatschef Torben D. Jensen. Det kan ikke gå hurtigt nok Han mener derfor, at a-kasserne allerede har startet processen ved, at størrelsen på kontingenterne nærmer sig hinanden og er faldende. Og ved at man i stigende grad slår afdelinger sammen. »Der, hvor der er mulighed for at lave nogle strukturelle ændringer i arbejdsgangene for at undgå dobbeltarbejde, skal man gøre det. Og det kan ikke gå hurtigt nok«, siger Torben D. Jensen.