Mænd med indvandrerbaggrund har væsentlig mere mod på at søge ind på studiepladserne til de traditionelle kvindefag på de erhvervsfaglige uddannelser end de etnisk danske mænd. Mændene med anden etnisk baggrund end dansk er ikke spor skræmt af omsorgsfagene og søger gerne ind på både social- og sundhedsuddannelserne og på seminariet. Ligesom de gerne vil uddannes til butiksassistenter, frisører og sekretærer. Overvægt af kvinder 34 procent af de mandlige efterkommere og 28 procent af de mandlige indvandrere, der ønsker en erhvervsfaglig uddannelse, søger ind på uddannelser med en klar overvægt af kvindelige studerende. Det samme gør blot 17 procent af de etnisk danske mænd. Det viser en ny undersøgelse, som analysefirmaet LG Insight har foretaget baseret på tal fra Danmarks Statistik. »Vi havde en forventning om, at dem med anden etnisk baggrund ville søge meget traditionelt og sådan lidt macho. Men dem med den laveste uddannelse har en anden tilgang, de vælger faktisk overhovedet ikke håndværksfagene - men derimod omsorgsfagene«, siger Lars Larsen, konsulent i LG Insight, der tjekkede data en ekstra gang - og måtte konstatere, at indvandrermændene og efterkommerne er mønsterbrydere. Højere status Lars Larsen tilføjer, at i den gruppe har det højere status at være inden for plejesektoren eller være iklædt en hvid skjorte som butiksansat end at arbejde i den traditionelt maskuline - og lønførende - bygge- og anlægsbranche. Kønsforsker Kenneth Reinicke tror, at de unge mænd med indvandrerbaggrund har lettere ved at gå på kompromis med de mandlige forestillinger om, hvor man skal søge arbejde, fordi de står i en situation, hvor de har svært ved at få arbejde. »Men det gør dem mere innovative. Disse unge mænd går ind og ser nye muligheder i stedet for at lade sig begrænse af, at de måske ikke lever op til de traditionelle forestillinger om, hvad en rigtig mand beskæftiger sig med«, siger Kenneth Reinicke fra Center for Ligestillingsforskning på RUC. Let ved at få job Og det er en klog overvejelse for disse mænd, fordi mænd i kvindefag har let ved at få job og typisk avancerer hurtigere, end man gør i traditionelle mandefag. »For mænd i kvindefagene er der også en rulletrappeeffekt. De bliver ført op. Ledelsen mener, at de skal videre op i systemet i stedet for at være menige medarbejdere. De har det på ingen måde sværere. Mænd bliver for eksempel leder af daginstitutionen på rekordtid«, siger Kenneth Renicke.