Den udbredte bekymring for, at billige østeuropæiske arbejdere fra de nye EU-lande vil tage brødet ud af munden på resten af unionens borgere, var ikke til at komme udenom. Det måtte EU-kommissionen sande, da den fremlagde sit reviderede og mere kompromissøgende servicedirektiv, som skal bane vejen for, at europæiske servicevirksomheder kan etablere sig på tværs af nationale grænser. Indre marked for tjenesteydelser Kommissionen måtte bøje sig for presset fra de folkevalgte i Europaparlamentet og gøre direktivet langt mindre vidtrækkende, end kommissionen oprindeligt foreslog. Det er simpelthen nødvendigt for at gennemføre idéen om et fælles indre marked for tjenesteydelser, mener kommissæren for det indre marked, Charlie McCreevy. »Det var valget mellem at beundre servicedirektivet i al sin skønhed gemt væk på hylden, eller at gøre det til virkelighed«, sagde han på et pressemøde. Mens de sejrende parlamentarikere i går ikke kunne få armene ned af begejstring, udtrykte flere østeuropæiske medlemmer af parlamentet harme over at være skydeskive for indvandringsangste europæere, hvad enten det handler om servicevirksomheder eller arbejdere fra østlandene. »Vi oplever en eksplosion af egoisme i Europa. Jeg er overrasket over, hvor meget nationalismen præger de taler, jeg hører i parlamentssalen«, siger Richard Falbr. Han er tjekkisk europaparlamentariker i den socialdemokratiske gruppe, og medlem af parlamentets beskæftigelsesudvalg, som for nylig anbefalede de gamle medlemslande at ophæve de omstridte overgangsordninger. Oplysningskampagne på vej Ordningerne forhindrer i en årrække østarbejdere i at arbejde i de tolv pågældende lande, i Danmark kendes det som østaftalen. I rapporten, hvis anbefalinger ventes at blive vedtaget i parlamentet i dag, advarer de folkevalgte EU-landene om, at de særlige barrierer på arbejdsmarkederne er med til at diskriminere borgerne i de nye østeuropæiske medlemslande. En oplysningskampagne skal blandt andet være med til at berolige de angste europæere, »for at imødegå og bekæmpe forskelsbehandling på grundlag af nationalitet og race eller enhver form for forskelsbehandling, der er forbudt i henhold til EF-traktaten«, skriver beskæftigelsesudvalget i sin rapport. Richard Falbr kan se et paradoks i, at EU på den ene side besluttede at udvide mod øst, men på den anden side modsætter sig yderligere europæisk integration. Han er dog blevet optimist, efter at Spanien, Portugal, Finland og Holland har besluttet at ophæve deres overgangsordninger. Dermed er antallet af lande uden overgangsordninger oppe på syv.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























