De er højtuddannede, selvbevidste og født, efter at den første ligestillingslov blev vedtaget for 30 år siden. Alligevel forlanger nyuddannede kvindelige akademikere langt mindre i løn til det første job end deres mandlige medstuderende - i gennemsnit 2.500 kroner mindre. Det viser en undersøgelse fra vikar- og rekrutteringsbureauet Moment, der har spurgt 9.077 studerende på videregående uddannelser, hvad de forventer at få i løn i deres første job. »Det er drenge og piger fra samme studier med samme kvalifikationer, men pigerne er nok lidt mere ydmyge og realistiske, mens drengene er optimister«, siger direktør i Moment Morten T. Højbjerg. Cementerer traditionen Ifølge juridisk konsulent Helene Rafen med speciale i lønforhandling er den allerførste løn med til at cementere den livslange forskel på mænds og kvinders løn, som på trods af 30 års lovgivning på området stadig viser store forskelle. »Det lønefterslæb, man får fra starten, forfølger faktisk en resten af livet. Så udvikler pigerne sig og får lidt mere i posen, så skifter de job og får et større lønhop, men det gør manden også, og han hopper hele tiden højere«, siger Helene Rafen. På naturvidenskab og tekniske studier forlanger mændene 3.112 kroner mere end kvinderne, på samfundsvidenskab vil de have 2.300 kroner mere i løn, mens forskellen er mindst for humanister. Her kræver drengene 'kun' 1.250 kroner mere. De faktiske tal viser dog, at forskellen på den reelle første løn kun er omkring 3 procent. Kvinder tænker rationelt Helene Rafen mener, at kvinder tænker mere rationelt og ikke kan lide at skyde over målet, så de spiller ud med et lønkrav, som de selv synes er rimeligt. Mændene har derimod ikke samme skrupler og lægger lige et par tusinde oven i det, de reelt er værd. De ser forhandlingen som et spil om, hvor langt de komme. »Kvinderne har dybest set en mere fornuftig tilgang til lønnen, men det er faktisk forkert, fordi det betyder, at de ender på en væsentlig lavere løn. En forhandling er bevægelse, og det er mændene drøngode til. De spiller højt og presser arbejdsgiverne til det maksimale«, siger Helene Rafen. Formanden for Ingeniørforeningens kvindeudvalg, Helle Petersen, mener, at indgroede kønsroller spiller en stor rolle. »Mange kvinder har desværre en tendens til at tage en uddannelse 'for at have noget at falde tilbage på'. Generelt er mænd, der læser tekniske fag, lidt konservative og gammeldags i det. De tager en uddannelse for at kunne forsørge en familie og går meget målrettet efter pengene«, siger Helle Petersen.