Advokater: Boligejerne sikrer sig for dårligt mod skilsmisse

Til salg. Flere skilsmisser ender i uoverskuelige økonomiske problemer for parterne.
Til salg. Flere skilsmisser ender i uoverskuelige økonomiske problemer for parterne.
Lyt til artiklen

Én ulykke kommer sjældent alene. I hvert fald for danske boligejere.

Skilsmisse, fyring og alvorlig sygdom tvinger mange til at flytte fra hjemmet, fordi de ikke kan få økonomien til at hænge sammen. Det viser en spørgeundersøgelse foretaget af analyseinstituttet Synovate. Størst risiko for at miste hjemmet er der, når man bliver alene. Kun hver fjerde siger i undersøgelsen, at deres økonomi er god nok til, at de kan blive boende, hvis de bliver skilt, eller ægtefællen dør. 29 procent kan ikke blive i huset, eller er i tvivl, om de kan, hvis de selv eller partneren mister evnen til at arbejde.

LÆS ARTIKEL Bankens ord er volapyk for hver tredje dansker

Familieadvokater, gældsrådgivninger og patientforeninger får ofte henvendelser fra folk, der midt i en livskrise er nødt til at flytte, fordi problemerne har slået deres økonomi omkuld.

Mange oplever det som en helt uoverskuelig situation. Vi glemmer sikkerhedsnettet »Det er en livsrystende oplevelse og et kæmpe pres at få en alvorlig sygdom og samtidig få sat spørgsmålstegn ved familiens boligmæssige fremtid. Men de fleste sætter sig så stramt, at økonomien kun kan hænge sammen med to indtægter. Især yngre par rammer det hårdt«, siger jurist Lars Kofoed, Kræftens Bekæmpelse. De seneste års fald i boligejernes friværdier betyder, at flere end tidligere må sælge hjemmet, når noget uforudset rammer privatøkonomien.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her