Danskerne kræver flere og flere kvadratmeter at boltre sig på. LÆS OGSÅDin friværdi er blevet 600.000 mindre siden 2006 I 1981 havde hver beboer i et dansk parcelhus i gennemsnit 45 kvadratmeter til sig selv. I 2012 er pladsen vokset til 55 kvadratmeter per beboer. En 24-procents stigning på godt 30 år. Mere fokus på bolig Udviklingen skyldes, at vi bygger større huse, men endnu mere, at vi bor færre mennesker i dem, viser en analyse fra Realkredit Danmark, RD. »De danske parcelhuse er vokset med 4 kvadratmeter i gennemsnit i den periode. Resten skyldes et opbrud i vores traditionelle familiemønstre, hvor vi får færre børn og oftere bliver skilt«, siger cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig, RD.
En af forklaringerne på de flere kvadratmeter er større rigdom. Men samtidig er vi også blevet villige til at bruge flere og flere af vores penge på boligen. I 1981 gik 18 procent af danskernes samlede privatforbrug til boligen. I 2012 er det steget til 23 procent, viser beregninger, RD har foretaget for Politiken. De stigende krav til boligens størrelse rammer boligejerne økonomisk. Særlig, fordi de fleste børnefamilier søger bolig nær de dyre storbyer, hvor flest nye job skabes. Det resulterer i, at mange må købe deciderede håndværkertilbud. LÆS OGSÅFakta: Her skylder parcelhusejerne mest Dermed står de i dag i en helt anden situation end deres forældre, som tjente penge på at flytte i hus, forklarer sociolog Cecilie Juul Jørgensen fra Københavns Universitet: »Udgifterne til at renovere det store nedslidte hus, de har købt, vokser ofte den unge familie over hovedet«. »De har typisk fået afdragsfrihed på lånet for at få det til at hænge sammen, så de kan ikke skrue længere ned for udgifterne, hvis de bliver ramt af arbejdsløshed. Det giver en alvorlig sårbarhed«, siger sociologen, der netop har færdiggjort en ph.d.-afhandling om emnet. Idealet om den gode familie Vi bruger flere penge på plads, fordi parcelhuset i stigende grad kædes sammen med det gode familieliv. Det gælder særligt for den nyeste generation af boligkøbere i alderen sidst i 20’erne til sidst i 30’erne, forklarer Cecilie Juul Jørgensen. »Tidligere generationer voksede op med lokum i gården og børn i køjesenge. Den nye generation er de første, der selv er vokset op i parcelhuskvartererne. De forbinder huset med selve det at være en god familie«, siger hun. LÆS OGSÅSkatteydere med byggetrang får fem milliarder fradragskroner ned i foret Ud over moderne store køkkener og badeværelser kræver de unges forestilling om det rigtige hus en masse plads: »Hvert barn skal som en selvfølgelighed have sit eget værelse. Forældrene skal selv have eget soveværelse, og så skal der være stue og køkken/alrum, hvor man mødes i den travle hverdag, plus et hjemmekontor, hvor de voksne kan trække sig tilbage. Der er endda nogle, som indretter et særskilt legerum ud over børnenes værelser«, siger Cecilie Juul Jørgensen. Kravene til pladsen bliver forstærket af, at det moderne arbejds- og familieliv kræver, at vi kan arbejde hjemme i nogle rum og være fælles i andre. LÆS OGSÅOmvendt forældrekøb er blevet populært Boligminister Carsten Hansen (S) er opmærksom på, at en stor del af de parcelhuse, som handles i dag, er for nedslidte og ikke svarer til de krav, moderne familier har. Det skyldes blandt andet, at næsten halvdelen af landets parcelhuse er opført for omtrent 50 år siden. Ministeren gør fra i dag parcelhusets fremtid til et af tre temaer for en pulje på 6 millioner kroner, hvorfra kommuner, forskere og foreninger kan søge om støtte til at udvikle projekter.
