Husets brede hoveddør går op og lukker i som på et køleskab. Svup.
Der er et mildt undertryk i Kenneth Sommers tæt isolerede parcelhus fra 1976.
Han og hustruen købte det sidste år. Beliggenheden og prisen var god. Og næsten ligeså vigtigt for parret: Energimærkningen var god.
Prisforvirring: Boligkøbere overser energimærkes effektEt C på skalaen A til G, hvor A er bedst med lavest energiforbrug, men også mindst udbredt. Næsten halvdelen af alle boliger i Danmark har en bundplacering på E, F eller G.
Den tidligere ejer af huset havde udstyret det aldrende murstenshus med nye Velfac-døre og vinduer for i alt 56.000 kroner og et ventilationsanlæg til at kanalisere frisk luft ind og gammel luft ud af det tætte hus.
En god investering, skulle det vise sig.
Fravalgt før fremvisning
For Kenneth Sommer og hustruens prioritering stemmer med konklusionen i en ny rundspørge fra Home: Boligens energimærke og energiforbrug får »markant større fokus i dag end for fire år siden«, hvor det blev lovpligtigt at salgsannoncer viste boligens energimærke.
Og er energimærket i annoncen dårligt, er der stor sandsynlighed for købere fravælger boligen allerede inden en fremvisning. Beliggenhed og pris er stadig det vigtigst for boligkøberne, vurderer Home-mæglerne, men energiforbruget er nu rykket op i toptre.
Dårligt energimærke presser din boligs pris nedSamtidig sender et dårligt energimærke også husprisen ned. For huse med energimærket E, F og G er husprisen faldet henholdsvis 7, 9 og 15 procent siden 2010. Og huse med energimærket A er steget 27 procent.
Det er hedt at justere på varmen
»Det er næsten lige før, jeg synes her er for varmt«, siger Kenneth Sommer og åbner lågen ind til fyret i husets bryggers.
Her kommer han ofte og justerer på varmen for at matche vintersolens styrke udenfor. I dag skinner den. Seks grader, skriver DMI.
»Jeg har virkelig skruet meget ned. Lige nu kører fyret på det laveste blus«, siger han og lyser ind på et termometer gemt bag snoede kobberrør.
Kenneth Sommer ved ikke, hvor meget de kommer til at betale i varmeudgifter, da de flyttede ind i juni. Men den tidligere ejer, en enkemand, brugte i gennemsnit 7.160 kroner om året på at varme husets 101 kvadratmeter op.
Er det idealisme eller økonomi, der fik jer til at vælge et hus med god energimærkning?
»Begge dele. Jeg vil gerne efterlade en bedre og renere verden til mine to sønner. Så de energivenlige investeringer, jeg betaler ekstra for, er en investering i deres fremtid«.
»Og hvis jeg samtidig kan spare penge hvert år på en lavere varme- og elregning ved eksempelvis at skrue ned for varmen og have sparer- og LED-pærer, så gør jeg selvfølgelig det. Idealisme og økonomi går hånd i hånd, som jeg ser det«.
Temperaturovervågning i hele huset
Med en baggrund hos biotekvirksomheden Novozymes, hvor han blandt andet har arbejdet med at tørre væsker til pulver, er energieffektivisering ikke et fremmedord i Kenneth Sommers mund.
Han er faktisk lidt nørdet omkring det.
Eksempelvis flytter han rundt på et interimistisk termometer, han har taget fra køleskabet. Lige nu ligger det på den ene søns værelse, da »det er det koldeste rum, fordi der er to ydervægge«. 21 grader, viser termometeret.
»Jeg skal have købt sådan en indendørs klimastation med fem termometre, så jeg kan overvåge temperaturen alle husets rum«, siger han og smiler bag brilleglassene.
fortsæt med at læse
