Boligpriserne stiger fortsat mod himlen i København. Især det stigende projektsalg af boliger, der endnu ikke er bygget, minder om forløbet forud for boligboblen i 2005-2007, advarer Nationalbanken.
»Boligpriserne er accelereret i foråret. Der er grund til skærpet agtpågivenhed - særligt i København«, siger nationalbankdirektør Lars Rohde.
Han er bekymret for, at boligudviklingen i hovedstaden fører til selvforstærkende prisstigninger. Som det fremhæves i Nationalbankens oversigt for 2. kvartal i 2015:
Selvforstærkende stigninger
»Det aktuelle renteniveau er fortsat lavt og understøtter boligpriserne. Der er således fortsat grund til agtpågivenhed i forhold til priserne i især København, hvor der er risiko for, at prisstigningerne er selvforstærkende«.
Nationalbanken påpeger, at generelt ligger huspriserne i Danmark ca. 6 procent over samme periode sidste år, mens ejerlejligheder er steget med omkring 8-9 procent de seneste par år. Men husholdningernes disponible indkomst i forhold til hus- og ejerlejlighedspriser er dog stadig ca. 40 procentpoint under toppunktet i 2007.
Økonomer efter kraftige prisstigninger: Nu skal boligkøberne passe påProblemet ligger derfor i København. Her er udbuddet af boliger mindre, mens efterspørgslen er stor, og mange købere forventer, at prisstigningerne vil fortsætte. Det afspejler sig i projektsalg, hvor folk køber, inden byggeriet står færdigt. Her er priserne steget markant de seneste kvartaler.
Som Nationalbanken noterer i kvartalsoversigten:
»Der er indikationer på, at den seneste tids udvikling på det københavnske marked for projektsalg minder en del om forløbet forud for boligboblen i 2005-07«.
Men også andre ting spiller ind. Ud over et lavt renteniveau er der stor befolkningsvækst i København, og indkomsterne stiger hurtigere end i andre landsdele.
Vil ophæve skattestop
Nationalbankdirektør Lars Rohde fastholder, at der skal være en bedre sammenhæng mellem boligpriserne og skatterne. Altså, at skattestoppet på boliger ophæves.
Men cheføkonom Steen Bocian fra Danske Bank ser ikke noget tegn på, at det kan gennemføres.
»Nationalbanken anbefaler ud over en generelt stram økonomisk politik, at skattestoppet på boliger ophæves. Denne anbefaling har Nationalbanken haft gennem en længere tid, men det er desværre ikke noget, som synes at have politisk gennemslag. Vi kender naturligvis ikke den økonomiske politik de kommende år, da der i skrivende stund ikke er dannet regering, men det synes usandsynligt, at skattestoppet ophæves. Risikoen for en overophedning på boligmarkedet er dermed reel med mindre, at renterne kommer til at stige mere end, hvad vi har set over de seneste måneder«. skriver han i en kommentar.
Nu er 3,5 procentslånet her: Renten er næsten fordoblet på halvanden månedBoligøkonom Joachim Borg Kristensen fra Nykredit er enig i Nationalbankens løftede pegefinger over for boligprisudviklingen i hovedstaden:
»Vi vurderer også, at der er faresignaler i København, fordi der er risiko for en spekulativ adfærd blandt køberne i centrale bydele. Årsstigningstakten er igen oppe på 10 procent. Meget skyldes dog rentefaldet, som i begyndelsen af året satte overliggeren for boligpriserne op. Det udvidede købergrundlaget, og flere fik råd til at købe dyrere. Rentestigningerne i de seneste par måneder har dog igen sat overliggeren lidt ned, hvilket kan få prisvæksten til at aftage i 2. halvår. Vi forventer derfor ikke, at en ny boligboble vil ramme lokalt i København. Men risikoen er tiltaget siden årsskiftet«.
Øgede boligformuer
Danmarks Statistik har også offentliggjort en undersøgelse af danskernes boligformuer - og ikke overraskende stiger formuerne mere i de større byer end i resten af landet.
I 2014 var der 22 kommuner, som havde en gennemsnitlig markedsværdi for boliger på mere end 2,4 millioner kroner. Boligformuen i disse kommuner udgjorde 42 procent af den samlede danske boligformue og omfattede 25 procent af boligerne.
Stigende boligpriser frem til 2017
Nationalbankens prognose er, at priserne på enfamiliehuse vil stige med 5,9 procent i 2015, 3,1 procent i 2016 og 3,5 procent i 2017.
Ifølge Nordea betyder det, at et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter, som kostede 1.581.000 kr., kan sælges for 1.713.000 kr. ved udgangen af 2015, for 1.716.000 kr. ved udgangen af 2016, og for 1.810.000 kr. ved udgangen af 2017.
En gennemsnitlig boligejer forventes således at blive ikke mindre end 230.000 kroner rigere i løbet af de næste 3 år.
Til sammenligning var der uden for byområderne 21 kommuner, hvor den gennemsnitlige markedsværdi for en bolig var under 1 million kroner. Boligformuen i disse kommuner udgjorde kun 8 procent af den samlede danske boligformue og omfattede 16 procent af boligerne.
Radikalt forslag: Lad boligskatten følge lønstigningenSamlet set var husholdningernes samlede formue i fast ejendom på 3.726 milliarder kroner ved udgangen af 2014. Heraf udgør ejerlejligheder og enfamiliehuse tilsammen 2.345 milliarder kroner - eller 63 procent af den samlede formue i fast ejendom.
De rige bliver rigere
De dyreste boliger ligger i Gentofte. Her kostede en bolig i 2014 i gennemsnit 5,1 millioner kroner, mens en bolig på Lolland, Ærø og Langeland i gennemsnit kunne købes for 700.000 kroner. For hele landet var det gennemsnitlige prisniveau for en bolig 1,8 millioner kroner.
Vismændene: Nu tager fremgangen til i styrkePrisforskellene mellem kommunerne skyldes dog ikke kun forskel i efterspørgslen på boliger, men også forskelle i boligernes standard og størrelse. Men fakta er, at de riges boligformuer steg mere end alle andres.
Boligerne i de 22 dyreste kommuner steg i perioden 2004-2014 i gennemsnit med 38 procent, mens boligerne i de 21 billigste kommuner kun steg gennemsnitligt med 19 procent i samme periode.
fortsæt med at læse


























