Boligudgifter såsom renter og boligskatter er nogle steder i landet ved at nå et niveau, der ikke er set siden finanskrisen ifølge tal fra Sydbank.
Særligt omkring København har kombinationen af først hidsige prisstigninger og nu hidsige rentestigninger betydet, at det, der kaldes boligbyrden, har nået niveauet fra før finanskrisen.
Ifølge Sydbanks cheføkonom Søren Kristensen er netop boligbyrden en af de vigtigste nøgletal at have øje for på boligmarkedet.
»Boligbyrden er et godt mål til at vurdere, hvordan boligmarkedet er i forhold til økonomien. Hvis boligbyrden bliver rigtig høj, er det et udtryk for, at boligpriserne stiger meget mere end vores indkomster, kan følge med til«, siger han.
»Det er som regel ikke holdbart i længden. Det er desværre det, vi ser nogle steder lige nu«, tilføjer han.
Boligbyrden er helt konkret den andel af ens indkomst efter skat, der går til boligskatter og ens boliglån. Når man ser på boligbyrden i et geografisk område, ser man på hvor stor en del af en gennemsnitsfamilies indkomst, skal bruge på et gennemsnitshus.
Mere stabilt boligmarked end i 2008
Men selv om boligbyrden nu er på niveau med tiden under finanskrisen i 2008, er boligmarkedet langt mere stabilt i dag end dengang. Og forbrugerne har tendens til at indrette sig efter de stigende renter, understreger Curt Liliegreen, der er direktør i Boligøkonomisk Videncenter.
»Når én lånetype bliver for dyr – såsom et fastforrentet lån med afdrag – skifter forbrugerne over til billigere produkter såsom lån med variabel rente og uden afdrag. Og så ignorerer de den risiko, der er forbundet med de lånetyper. Det er netop, hvad der sker på boligmarkedet lige nu. Det imødegår i en vis udstrækning den stigning i boligbyrden, som vi ellers registrerer«, siger han.
»Under finanskrisen var både boligmarkedet og arbejdsmarkedet sygt. Det, der sker denne gang, er, at boligmarkedet bliver ramt af en korrektion, men boligmarkedet får hjælp af arbejdsmarkedet«, tilføjer Curt Liliegreen, der henviser til, at boligmarkedet i særligt København de seneste måneder har været præget af faldende priser, efter at potentielle købere er blevet mere tilbageholdende med at kaste sig ud i nye boligkøb.
Også andre steder i landet sker der fald i boligpriserne. Sydbanks tal viser først og fremmest, at to ender af boligmarkedet er vokset fra hinanden. Uden for hovedstaden er boligbyrden stadig et pænt stykke under niveauet op til og under finanskrisen. Samtidig har niveauet i hovedstaden nået et leje omkring 60 procent af indkomsterne. Det var også det leje, boligbyrden havde i hovedstadsområdet i kriseårene efter 2008.
»Det er renterne og boligpriserne, der stiger. Det er de ting, der løfter boligbyrden«, siger Søren Kristensen.
»Det med boligpriserne hænger sammen med, at vi under corona har været rigtig glad for at gå på boligmarkedet og bruge mange penge på det. De høje priser er ikke rigtig nået at falde endnu, samtidig med at renterne er steget. Den kombination har givet en rigtig boligbyrde«.
Stærkt jobmarked hjælper
Dermed er den høje boligbyrde et udtryk for en ubalance mellem pris, renter og indkomster. Cheføkonomen understreger dog, at boligejerne er meget stærkere stillet i dag end op til finanskrisen.
»Der har været en anderledes stram kreditgivning, hvor boligejerne og deres økonomi i langt højere grad er godkendt til, at renterne stiger. Derfor er boligejerne og boligmarkedet mere robuste, end de var op til finanskrisen«, siger Søren Kristensen.
For modsat under finanskrisen er der aktuelt meget få arbejdsløse danskere. Og mange forbrugere har velpolstrede bankkonti efter tiden med corona, hvor danskerne brugte færre penge på rejser og restaurantbesøg. Boligejerne har altså med andre ord generelt bedre muligheder for at betale deres boligudgifter end under finanskrisen.
»Arbejdsmarkedet er i topform. Og selv om vi kommer til et se en lidt stigende ledighed i 2023, vil vi stadig have et meget stærkt arbejdsmarked. Det er det, der hjælper boligmarkedet igennem«, siger Curt Liliegreen.
Men så længe boligbyrden bliver ved med at ligge over sit ’normale’ leje, vil man ifølge Søren Kristensen nok blive ved med at opleve prisfald på boligerne. Og det kommer til at gøre mest ondt, der hvor boligbyrden er højest.
»Boligejere i eksempelvis København skal nok berede sig på, at deres bolig kommer til at falde mere i værdi end boligejere i Tønder«, siger Søren Kristensen.
ritzau
fortsæt med at læse
