De positive elementer er lidt flere end de negative, når de økonomiske vismænd gør regnebræt op i deres efterårsrapport om dansk økonomi, som netop er blevet offentliggjort. Og de ser mere optimistisk på dansk økonomi end finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) gjorde i sit såkaldte ’kasseeftersyn’ for en månedstid siden.

»Vi forventer tiltagende vækst i dansk økonomi de kommende år«, siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der også er økonomiprofessor på Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Men allerede i næste sætning lægger overvismanden en dæmper på forventningerne.

»Det vil næppe komme til at buldre derudad, men vi vurderer, at væksten vil være stærk nok til at trække en fremgang i beskæftigelsen på knap 100.000 personer hen over årene 2015 til 2017. Ser vi frem til 2025, forventer vi en stigning i beskæftigelsen på 250.000 personer«, fortsætter Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

50.000 nye jobs

Der er siden sommeren 2013 skabt omkring 50.000 nye job i Danmark, men vismændene peger på en række usikkerhedsmomenter for global økonomi som for eksempel den svækkede økonomiske fremgang i en række vækstøkonomier ikke mindst i Kina. Endnu har der ifølge vismændene dog ikke kunnet konstateres tydelig negativ afsmitning på væksten i USA eller Europa, så derfor vurderer de, at konsekvenserne vil være begrænsede for dansk økonomi.

Når vismændene venter ’fortsat og tiltagende fremgang i dansk økonomi’, så er det på grund den lempelige europæiske pengepolitik, den lave eurokurs, den lave oliepris, en mindre vækstdæmpende finanspolitik i Europa end hidtil samt en stor ophobet privat lyst til at købe blandt danskerne.

Vismændene ser lidt mindre positivt på dansk økonomi end i foråret. De forventer en vækst i bruttonationalproduktet (BNP) på godt 1,5 procent i 2015 og på godt 2 procent i 2016 og 2,25 procent i 2017. Og der vil være 100.000 flere i arbejde i 2017 i forhold til 2014, og der vil næsten udelukkende være tale om stigning i privat beskæftigelse. Regeringen lægger op til at dæmpe dæmpe væksten med mellem ¼ og ½ procentpoint om året fra 2016 til 2019, men det vurderer vismændene er ’passende’, fordi konjunktursituationen tegner lysere.

»Der er lagt op til en stramning af finanspolitikken de kommende år, så væksten årligt dæmpes med mellem ¼ og ½ procentpoint. Det, vurderer vi, er passende afstemt med hensynet til såvel konjunktursituation som behovet for at konsolidere de offentlige finanser«, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Afskaf håndværkerfradrag

Omvendt er vismændene kritiske over for at fortsætte med boligjob-ordningen, som populært bliver kaldt håndværkerfradraget. De peger på, at boligmarkedet er i fremgang, flere kommer i jobs i bygge- og anlægssektoren, og lønningerne i byggebranchen er begyndt at stige i hurtigere takt.

»Boligjob-ordningen burde ikke videreføres. Der er kommet godt gang i boligmarkedet, og lønningerne i byggebranchen stiger mere end lønningerne generelt. Det taler klart imod at fortsætte en støtteordning, der særligt kommer byggebranchen til gode. Der er heller ikke noget, der tyder på, at boligjob-ordningen reducerer sort arbejde. Det er svært at finde gode argumenter for at fortsætte boligjob-ordningen«, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

De økonomiske vismænd vurderer, at de ’offentlige finanser grundlæggende er sunde’. Det strukturelle overskud på de offentlige budgetter, som er overskuddet, når der renses for udsving i konjunkturerne og enkeltbegivenheder, regner vismændene med bliver på mellem 0,3 og 0,5 procent af BNP fra 2015 til 2020. I kontrast til den vurdering står regeringens vurdering: Et strukturelt underskud i 2015 på 0,9 pct. af BNP, og at underskuddet derefter gradvist vil aftage frem mod balance i 2020.

Træerne vokser dog ikke ind i himlen. Det faktiske underskud i både 2015 som 2016 venter vismændene bliver lidt større end EU’s grænse på 3 procent af BNP.

»Vi vurderer, at de offentlige finanser grundlæggende er sunde. Den strukturelle saldo udviser ifølge vores vurdering et overskud på mellem ¼ og ½ procent af BNP alle år frem mod 2020. Vi har dermed en mere positiv vurdering af den underliggende stilling på de offentlige finanser end regeringen har. Det skyldes først og fremmest, at vi har en mere positiv vurdering af den strukturelle beskæftigelse«, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der ikke forventer, at der bliver problemer med EU.

»EU gav i 2010 Danmark en henstilling om at stramme finanspolitikken, fordi EU vurderede, at der var udsigt til underskud langt over 3 procent af BNP gennem flere år. Nu er der igen udsigt til, at underskuddet kan overskride EU’s grænse, men vi forventer ikke, at Danmark vil få en ny henstilling. Det skyldes, at den forventede overskridelse nu er langt mindre og mere midlertidig, samt at de offentlige finanser i dag er grundlæggende sunde«, siger Whitta-Jacobsen videre.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Thomas Flensburg, Dansk økonomi eller Økonomi, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.