Næste år kan det være slut med de usædvanligt høje prisstigninger, som har ramt de danske forbrugere i løbet ad 2022. Rusland kan dog forstyrre billedet, hvis der bliver lukket helt for gashanerne til Europa, vurderer Finansministeriet i den nye Økonomisk Redegørelse, der er offentliggjort onsdag.
Her skønnes inflationen som udgangspunkt næste år at ende på 3,3 procent, hvilket er markant lavere end det nuværende niveau på 8,7 procent. Prognosen bygger blandt andet på en forventning om, at olie- og gaspriserne næste år holder sig på det højeste niveau, der er registreret i år. Det understreges dog i redegørelsen, at der er betydelig usikkerhed knyttet til inflationsprognosen.
»Der er tale om meget usikre vurderinger, og udfaldsrummet er bredt«, hedder det i redegørelsen.
Derfor har økonomerne i ministeriet også lavet et såkaldt risikoscenarie, hvor man antager, at Rusland lukker helt for gassen til Rusland. Sker det, vil inflationen lande på 4,3 procent. Samtidig forventes beskæftigelsen at falde med 28.400 personer mod 7.900 i det oprindelige skøn. Og endelig vil den danske økonomi blive 0,4 procent mindre i modsætning til den forventede vækst på 0,8 procent.
I risikoscenariet er der indregnet en såkaldt usikkerhedseffekt, som antager, at forbrugere og virksomheder vil være mere tilbageholdende med forbrug og investeringer på grund af uvisheden om den økonomiske situation.
Inflationen vokser i eurozonen
Også Eurostat har onsdag meldt ud om inflationen. Ifølge Eurostats første indikator for prisudviklingen var priserne i landene med euro i august 9,1 procent højere end samme måned sidste år. Dermed er prisstigningerne, også kaldet inflationen, en lille smule højere i august end i juli. Særligt prisstigningerne på energi har drevet udviklingen. Her er priserne 38,6 procent højere end samme måned sidste år. Men faktisk er priserne også steget mere end gennemsnitligt på fødevarer, alkohol og tobak. Helt præcist 10,6 procent højere.
De friske tal for prisstigningerne kommer forud for et rentemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB) i næste uge. Her er det forventningen, at ECB igen vil hæve renten i et forsøg på at gøre det mere attraktivt at holde lidt på pengene og dermed dæmpe den økonomiske aktivitet.
Spørgsmålet er bare hvor meget. Hos Sydbank venter seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel, at onsdagens inflationstal får ECB til at træde hårdt på bremsen:
»Det er alt for højt, og den triste nyhed er, at inflationen ikke har toppet endnu. Gas- og elprisernes himmelflugt i juli og august har endnu ikke arbejdet sig ind i inflationstallene«, skriver han i en analyse.
»Derfor brager den europæiske inflation efter al sandsynlighed over 10 procent i september. Derfor venter vi, at Den Europæiske Centralbank finder det helt tunge skyts frem på næste uges rentemøde og hæver renten med 0,75 procentpoint«.
I Danmark har Nationalbanken en fastkurspolitik med euroen. Den har til formål at sikre, at værdien af euroen kontra den danske krone er stabil. Derfor følger Nationalbanken efter, når ECB laver ændringer i renten på obligationer på euro. Det var også tilfældet i juli, da ECB hævede renten for første gang siden 2011.
Den toneangivende rente hos Nationalbanken er stadig minus 0,1 procent. Hvis renten hæves med 0,75 basispoint vil det give Nationalbanken en rente på 0,65 og dermed være et farvel til negative renter.
Opdateres ...
ritzau
fortsæt med at læse
