Hun har ikke adresse på Pennsylvania Avenue og bliver ikke transporteret verden rundt i Air Force One. Men når det handler om den økonomiske udvikling i USA, verdens største økonomi, er det hende, der trækker i trådene.
Janet Yellen, chef for den amerikanske centralbank Federal Reserve (Fed) siden februar 2014, står i år over for sin afgørende prøve. Hun skal vise, at hun ikke blot er en klog dame med næsen i en bog, men at hun har evnen – og modet – til at stramme den lempelige amerikanske pengepolitik uden at smadre den amerikanske økonomi.
Timingen er afgørende. Er hun for hurtig på aftrækkeren, risikerer hun at dræbe det økonomiske opsving og sende USA tilbage i recession. Venter hun for længe, risikerer økonomien at løbe løbsk og sende boligmarkedet og finansmarkederne mod en ny boble.
En situation, der vækker grimme minder på den anden side af Atlanten, hvor økonomien var glohed op gennem nullerne, indtil den hæderkronede 158 år gamle investeringsbank Lehman Brothers 15. september 2008 indgav konkursbegæring. Det blev starten på finanskrisen. Ikke bare i USA, men i hele den vestlige verden.
Siden har Fed ført en ekstremt lempelig pengepolitik. Renten er blevet holdt i bund, og Fed har købt obligationer for 3.800 milliarder dollars – 24.000 milliarder kroner. Disse massive obligationsopkøb er blevet kaldt »verdenshistoriens største pengepolitiske eksperiment«.
Det rette tidspunkt
Aldrig før har en centralbank optrådt så aktivistisk og sendt så mange penge ud i markedet, og den lave rente og de store obligationsopkøb har været afgørende for, at USA hurtigt fik gang i væksten efter finanskrisen, og at arbejdsløsheden nu også er faldet markant. Dermed må den amerikanske pengepolitik umiddelbart betragtes som en succes.
Men ’eksperimentet’ er ikke slut endnu. Tilbagerulningen af de pengepolitiske tiltag vil vise, om de seneste års lempelige pengepolitik også på den lange bane er en succes.
»Det er en meget svær balanceagt, Janet Yellen og den amerikanske centralbank står i. Hun skal vurdere, hvornår den amerikanske økonomi er stærk nok til, at den amerikanske centralbank kan begynde at hæve renten, uden at det slår luften ud af den amerikanske økonomi«, siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea.
»Rammer hun forkert risikerer det at få store konsekvenser. Ikke kun for amerikansk økonomi, men for hele verden. USA er verdens største økonomi, og dermed har den økonomiske udvikling i landet stor betydning for den globale økonomi«.
Han forventer – ligesom flertallet af de analytikere, der følger den amerikanske pengepolitik – at den første rentestigning vil komme til sommer.
»Mit bedste bud er, at vi vil se den første rentestigning til juni«, siger han.
Fokus på beskæftigelsen
Den amerikanske vækst ser ud til at have bidt sig fast, så væksten i år kommer til at ligge på omkring tre procent. Samtidig øges beskæftigelsen, og fredagens jobtal viste, at der i december blev skabt 253.000 nye jobs, hvilket er nogenlunde på niveau med den gennemsnitlige månedlige jobskabelse på 264.000 for de seneste seks måneder.
Ledigheden er således nede på 5,6 procent og dermed under ’den magiske grænse’ på 6 procent, som Fed har defineret som grænsen for, hvornår beskæftigelsen er stærk nok til at klare en rentestigning. Da Janet Yellen overtog posten som Fed-chef efter Ben Bernanke var ledigheden over 7 procent.
LÆS ARTIKLEN
Amerikanske jobtal fortsætter med at overraske positivtOg netop beskæftigelsen er noget af det, der ligger Janet Yellen mest på sinde. Inden hun sidste år satte sig i stolen som Fed-chef, har hun som økonom primært beskæftiget sig med jobskabelse.
Hun har 10 års erfaring fra centralbankinstitutionen, hvor hun har fungeret som viceformand. Derudover har hun akademiske meritter nok til at imponere de fleste og er gift med økonomen George Akerlof, der kan bryste sig med en nobelpris i økonomi, men som alligevel må finde sig i at stå i skyggen af sin berømte hustru og lidt ironisk ofte bliver kaldt ’mr. Yellen’.
152 centimeter centralbankchef er populær hos Obama
Hendes akademiske indfaldsvinkel og hendes lidt blødere tilgang til pengepolitikken, hvor økonomien går hånd i hånd med sociologien og psykologien, har gjort hende til en populær karakter hos mange demokrater, blandt andre præsident Barack Obama, mens republikanerne er mere forbeholdne over for den spinkle centralbankchef, der med sine kun 152 centimeter ikke umiddelbart rager op i landskabet. I hvert fald ikke fysisk.
Intellektuelt er der dog ikke mange, der betvivler hendes evner.
»Janet Yellen har en meget stærk akademisk baggrund, og det er både en styrke og en udfordring for hende. Overordnet er det selvfølgelig en styrke, at hun er stærkt fagligt funderet, men omvendt giver det hende også en kommunikationsmæssig udfordring. Hun skal som Fed-chef kommunikere til både de finansielle markeder og den brede amerikanske befolkning. Og her er der ikke mange med samme akademiske baggrund«, siger Torsten Sløk, der er cheføkonom i Deutsche Bank i New York.
Janet Yellen blev valgt som chef for den amerikanske centralbank med det snævreste flertal nogensinde, og kritikerne var især skeptiske over for, om hun som Fed-chef ville være for liberal og køre den lempelige pengepolitik for langt ud.
Hun har meget bevidst tegnet et billede af sig selv som »en kvinde af folket«. Blandt andet valgte hun i sin første tale som centralbank-chef at tage udgangspunkt i tre arbejdsløse amerikanere og deres udfordringer og understregede dermed, at netop beskæftigelsen er et kerneområde for hende.
»Hun har hele tiden haft stort fokus på jobskabelse, og her må man jo sige, at det ser rigtig fornuftigt ud. Og det er nok en af de væsentligste grunde til, at der nu synes at være bred konsensus om, at den første rentestigning ligger lige om hjørnet«, vurderer Torsten Sløk.
En vigtig beslutning
Når Janet Yellen trykker på knappen og annoncerer den første amerikanske rentestigning – med stor sandsynlighed på Fed-mødet i juni – vil der helt sikkert være mange holdninger til, om timingen er rigtig. Men reelt vil der gå flere år, før man egentlig kan vurdere beslutningen.
»Der vil gå to til tre år, før man kan begynde at vurdere Janet Yellen på hendes pengepolitiske handlinger. Og selv om den første rentestigning har stor symbolsk betydning, vil det være de efterfølgende stigninger og den kvantitative stramning, altså det tidspunkt, hvor Fed begynder at nedbringe de massive obligationsopkøb, der for alvor kommer til at påvirke økonomien«, siger Helge Pedersen.
Udviklingen i den amerikanske økonomi har stor betydning for den globale økonomi. Som verdens største økonomi er USA med til at udstikke retningen for den globale økonomi, og i den aktuelle situation, hvor væksten mange andre steder i verden er underdrejet, er den økonomiske udvikling i USA blevet endnu vigtigere.
I Europa er frygten for ’den japanske syge’, altså en lang periode med ingen eller lav vækst, sådan som man har oplevet det i Japan i mere end 20 år, taget til de seneste måneder. Trods Mario Draghis seneste udviklinger om, at den europæiske centralbank (ECB) i modsætning til Fed er klar til at lempe pengepolitikken yderligere, er der ikke mange, der tror på, at væksten i Europa er på vej op foreløbig.
'Super-Mario' advarer politikere: I kan tabe skrøbeligt opsving på gulvetOgså i Kina, der ellers i en årrække har leveret tocifret vækst, er væksten stagneret og ligger nu på omkring syv procent.
fortsæt med at læse
