Det var en Obama i topform, der i nat dansk tid indtog talerstolen med sin State of the Union-tale. Han blinkede, smilede og jokede undervejs, og noget af det, der fik den amerikanske præsident til at ranke ryggen og finde charmen frem er utvivlsomt den amerikanske økonomi, lyder vurderingen fra USA-ekspert Mads Fuglede.
»Amerikanerne kan godt lide en vinder, og udviklingen i økonomien er altafgørende for, hvordan befolkningen dømmer den siddende præsident. Præsidenter kan komme igennem med mange ting, men hvis økonomien halter, får de et lunkent eftermæle«, siger Mads Fuglede.
Den skæbne, altså et lunkent eftermæle, kunne Obama ifølge Mads Fuglede meget vel have lidt, hvis hans præsidentperiode var sluttet i sommers, hvor IS, Putin og en mulig ebola-edidæmi i Afrika pressede præsidenten. Men nu har situationen ændret sig.
»Det er en helt anderledes selvsikker præsident, vi ser nu. Han kan med rette sige – da jeg overtog embedet, var der et gabende hul i budgettet, økonomien var helt til rotterne, og arbejdsløsheden var høj, men nu ser det hele meget bedre ud«, siger Mads Fuglede.
USA giver Europa baghjul
Den amerikanske vækst har de seneste to år ligget på mellem 2 og 3 procent, og forventningen er, at den i år vil stige yderligere og lande et solidt stykke over 3 procent.
Så sent som i går opjusterede Den Internationale Valutafond (IMF) forventningerne til den amerikanske vækst til 3,6 procent – 0,5 procentpoint højere end fondens forrige prognonse. Dermed er USA et af de få steder, der i disse år overrasker positivt på de økonomiske nøgletal, hvor både eurozonen, Kina og Japan kæmper med væksten.
Valutafond ser mere negativt på verdensøkonomien»Det er gået fremad for amerikansk økonomi igennem flere år, men nu begynder befolkningen også at mærke det. En liter benzin koster 3 kroner, og der er jobs at køre efter. Det er noget, der skaber optimisme i det amerikanske samfund«, siger Mads Fuglede.
Netop jobskabelsen er ifølge Mads Fuglede en af de vigtigst sejre i Obamas præsidentperiode. Der er blevet skabt 11 millioner nye amerikanske job, og arbejdsløsheden er nede på under 6 procent.
Det er dog primært lavtlønsjobs, der er blevet skabt, hvilket Obama også adresserede i sin tale.
»Obama kom i talen ind på, at minimumslønnen skal op. Det er et vigtigt signal om, at økonomien nu er så stærk, at det ikke alene handler om at have et arbejde, men at det nu også handler om at have økonomisk frihed til at kunne leve et anstændigt liv«, siger han.
Pengepolitikkken har løftet USA
Det er ifølge Mads Fuglede især den meget lempelige amerikanske pengepolitik, hvor renten længe har været holdt helt i bund, og hvor der er blevet opkøbt obligationer for svimlende 3.600 milliarder dollars, der er en af de væsentligste grunde til, at den amerikanske økonomi her fem år efter finanskrisen står markant stærkere end den europæiske økonomi.
USA's centralbankchef står med kæmpe stor udfordringSelvom det altså i høj grad er pengepolitikken, der som udgangspunkt er apolitisk, der har skabt vækst og jobs i USA, er det alligevel den siddende præsident, der får skylden/æren for udviklingen.
»Selvom det egentlig ikke er Obama, der har ført pengepolitikken, er det i høj grad ham, der bliver bedømt på den. Og lige nu er det klart noget, der er en fordel for ham«, siger Mads Fuglede.
Den amerikanske centralbanks (Fed’s) pengepolitik har adskilt sig fra den europæiske centralbanks (ECB's) pengepolitik ved at være markant mere agressiv.
Mens man i Europa primært har brugt renteredskabet og ydet lån til kriseramte lande, har man i USA skudt enorme beløb ud i samfundet via massive obligationsopkøb. Det er blevet kaldt verdenhistoriens største pengepolitiske eksperiment, og det har fået mange europæere – især tyskere med Angela Merkel i spidsen – til at ryste på hovedet, men de tørre tal taler for, at de massive obligationsopkøbe måske netop har været den rette medicin for at få gang i økonomien.
Væksten i USA har de seneste tre år ligget på over 2 procent, mens væksten i eurozonen i både 2012 og 2013 har været negativ med henholdsvis 0,7 og 0,4 procent, inden den sidste år sneg sig op på 0,8 procent. IMF forventer, at væksten i eurozonen i år vil lande på 1,2 procent, mens væksten i USA vil nå op på 3,6 procent.
Stor spænding op til ECB-møde
Der er op til ECB’s rentemøde i morgen stor spænding om, hvorvidt ECB-chef, Mario Draghi, vil sætte gang i et obligationsopkøb ala det amerikanske. Det har han hidtil tøvet med. Der er stor tysk modtand mod et sådant pengepolitisk greb, og der er næppe tvivl om, at det ikke umiddelbart ligger inden for ECB’s mandat. En netop afsagt dom peger dog i retning af, at ECB har frihed til at opkøbe obligationer, og det har øget forventningen om, at Mario Draghi i morgen vil annoncere, at det er den vej, ECB vil gå.
fortsæt med at læse
