Krise« er sådan noget, de har ude i samfundet. Men tror vi også, det er noget, der påvirker os personligt? Spørgsmålet er afgørende, fordi det er vores psykologi, der bestemmer, hvor mange penge vi bruger. Og dermed, hvor dyb krisen bliver. Og bekymringen for, at finanskrisen vil ramme os personligt, er begyndt at præge almindelige mennesker, viser en ny meningsmåling, Megafon har foretaget for Politiken. Tro på status quo Umiddelbart kunne undersøgelsen synes at vise, at folk er ligeglade. Adspurgt om folk har det bedre nu økonomisk end for et år siden, svarer 16 procent ja, 61 procent uændret og 21 procent dårligere. Stiller man det samme spørgsmål om folks forventninger til næste år, er tallene henholdsvis 21, 61 og 15 procent. Danskerne tror altså, at næste år bliver nogenlunde som det forgangne år – og det er faktisk dårligere, end det lyder: Optimismen skygger »Hvis folk svarer ’lige så godt’, er det faktisk ikke så godt. Vi er grundlæggende set positive, så det er udtryk for, at det ikke går så godt,« siger privatøkonom Las Olsen fra Danske Bank. »Ser man på generelle målinger af forbrugertilliden, kan folk godt være negative på landets vegne som sådan – men på det personlige niveau er den næsten altid positiv«. I betragtning af, hvad folks pensionsopsparinger og aktieporteføljer lige har været igennem, er endnu et år som det forgangne i sig selv ikke særlig positivt. Normalt ser forbrugerne altid lyst på fremtiden, og i Danmarks Statistiks løbende målinger af forbrugertilliden er det altovervejende billede, at folk tror, de vil få det bedre fremover, end de har nu. Fald i tillid Ikke overraskende er forbrugertilliden faldet dramatisk over det sidste år – og den faldende forbrugertillid afspejler sig tydeligt i privatforbruget. Danskernes mere dystre udsigter for fremtiden hænger formentlig tæt sammen med, at krisen så småt begynder at vise sig på det område, der truer folk mest: beskæftigelsen. Ledigheden har nu nået bunden og er begyndt at kravle opad igen – og en lind strøm af nyheder om fyringsrunder på en række arbejdspladser er et forvarsel om, at mere er på vej. Og det får forbrugerne til at klappe tegnebogen i. Det blev ikke rigtig jul hos detailhandlen i år, og det mest konjunkturfølsomme forbrugsgode af alle – bilsalget – er halveret, hvilket økonomer beskriver som et egentligt sammenbrud. Risikoen standser forbruget Det interessante spørgsmål er så, om folks forventninger passer med den forventede udvikling på de to områder, hvor folk personligt mærker en krise: beskæftigelses- og forbrugsmulighederne. Svaret er vel nærmest et både-og: På den ene side giver en kombination af store lønstigninger og skattelettelser usædvanlig mange flere penge mellem hænderne næste år. Danske Bank bruger en modelfamilie bestående af en journalist, en lærer og to børn i provinsen. De får 1.800 kroner mere til forbrug næste år – om måneden. Ingen krise her. Men på den anden side stiger sandsynligheden for at blive ramt af den mest altødelæggende begivenhed af dem alle – arbejdsløshed – hastigt. Og bliver man ramt af den, vælter hele læsset. Det er med andre ord risikoen, der får folk til at holde igen: »Min økonomi vil formentlig være mindst den samme næste år. Men der er en meget større risiko for, at noget ændrer sig. Derfor er den naturlige reaktion at holde igen. Og det er fornuftigt at tænke sådan«, siger privatøkonom Las Olsen fra Danske Bank. Beskæftigelsen falder Hvilken arbejdsløshed?, kunne man spørge. Med omkring 50.000 arbejdsløse er den stadig under to procent. »Vi kan ikke mærke så meget til arbejdsløsheden endnu. Men det kommer. Vi er slet ikke i tvivl om, at beskæftigelsen falder ret markant«, siger chefanalytiker Frederik Pedersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. »Vi forudser en arbejdsløshed, der kommer over 100.000. Og det reelle fald i beskæftigelsen kan blive endnu større, fordi arbejdsstyrken samtidig skrumper«. Og 100.000 er måske lavt sat. De økonomiske vismænd tror for eksempel på 120.000. Men inden man bliver skræmt af de tal, er det værd at huske på, at selv så høj en arbejdsløshed stadig er historisk lav og fortsat milevidt fra de mere end 300.000 arbejdsløse, der tidligere har huseret i Danmark, når økonomien havde det værst. 120.000 arbejdsløse er stadig lavere end den sidste, relativt milde nedtur efter dotcomboblen i starten af årtiet. Gå ikke i sort! Endvidere er arbejdsløshed ikke bare arbejdsløshed – det er noget, der rammer forskelligt afhængigt af, hvad man laver, og hvor man bor. »Der er grund til bekymring over at blive arbejdsløs, specielt for udsatte grupper som byggefagene. Den vil stige«, siger Las Olsen. »Omvendt er der masser, der ingen risiko har. Det er svært at tro, at man begynder at fyre sygeplejersker. Store grupper har intet at bekymre sig for. De får tværtimod en bedre økonomi næste år. Men risikoen er steget. Og jeg tror, det er den, de reagerer på«. Den økonomiske overvismand, Peter Birch Sørensen, advarer almindelige mennesker mod at gå i sort over krisen: »Den, der regner med at blive i job, har udsigt til en pæn stigning i reallønnen. For dem er det rationelt ikke at lade sig påvirke af krisen. Det store flertal kan se frem til en pæn reallønsfremgang«.