Hvad er god kunst? Spørgsmålet har i århundreder medført diskussioner i kulturelitære kredse og på det seneste affødt kanoner fra autoritære institutioner.
Men det nye svar fra neurovidenskaben er, at det ikke giver nogen mening at tale om god kunst. Årsagen er, at vore præferencer lader sig styre af kunstens indpakning frem for indholdet.
»Menneskets smagsoplevelser varierer alt efter, hvad de tror, de ser – ikke blot efter, hvad de reelt ser«, siger hjerneforsker Martin Skov fra Hvidovre Hospitals MR-afdeling. Louisianaeffekt
I det videnskabelige tidsskrift Neuroimage har han netop offentliggjort resultaterne fra et forskningsprojekt, som påviser en ’Louisianaeffekt’ i vores oplevelse af kunsten.
Konkret har forskerholdet lagt 14 testpersoner, uden særlig interesse for kunst, i fMRI-hjerneskannere og præsenteret dem for forskellige abstrakte malerier.
Testpersonerne blev bildt ind, at malerierne enten var lånt fra kunstmuseet Louisiana eller computerfremstillet af forskerne selv. Det var dog en løgnehistorie, for malerierne var downloadet fra internettet og ukendte for testpersonerne. Ord kan manipulere
De blev så bedt om at bedømme malerierne på en skala fra 1 til 5.
