Han bor i storbyen, er i midten af tyverne og bryder sig ikke om bøger.
Han er ufaglært eller har en erhvervsuddannelse. Og så bruger han flere penge, end han har, og tager dyre lån uden at tænke på konsekvenserne.
Sådan lyder nogle fællestræk, som rummer så meget som en fjerdedel af 18-25-årige, som har problemer med pengene. Det viser en endnu ikke udgivet rapport, som Ungdommens AnalyseEnhed har lavet for Danske Bank og Danske Studerendes Fællesråd. Henvender sig direkte til unge
»Der er kommet flere nemme låneformer over de seneste år. Man kan låne 3.000 på et kontokort og 50.000 over internettet, og ofte er der ikke en egentlig kreditvurdering med. Den slags henvender sig ret direkte til den her type af unge, som ofte slet ikke ser på, hvad de kommer til at betale for at låne pengene«, siger senioranalytiker Mads Engholm fra Ungdommens AnalyseEnhed.
LÆS ARTIKEL Flere unge fanges i gældsfælder
Det er en af hovedforklaringerne på, at antallet af unge, som misligholder deres SU-gæld, på 10 år er steget med over 50 procent. Tit har disse unge en ide om, at de sagtens kan leve for lånte penge, fordi de snart får job og kommer til at tjene flere penge. Men ofte har de sværere ved at få arbejde, end de regnede med, eller også er lønnen lavere end forventet, viser rapporten. Mange har ikke lært det hjemme Når det især er unge med kortere eller ingen uddannelse, der ender i gældsproblemer, skyldes det både deres familiebaggrund og deres uddannelse. »Mange af de unge, der tager en kortere eller ingen uddannelse, kommer fra hjem, hvor der nok ikke er så meget fokus på håndtering af privatøkonomi, så de lærer det ikke hjemmefra, og de lærer det heller ikke i skolen«, siger Magnus Pedersen, formand for Danske Studerendes Fællesråd. De unge på erhvervsskolerne mener selv, at de mangler undervisning i privatøkonomi. Det bærer en stor del af skylden for de lavtuddannede unges gældsproblemer, mener Sune Baldus, formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation: »Unge med en kortere uddannelse, der er mere arbejdsrettet, får ikke lige så meget undervisning i samfundsøkonomi eller matematik på højt niveau som de studerende, der læser længere tid. De får ikke noget undervisning, der kan lære dem at styre deres privatøkonomi«, siger Sune Baldus
