Hver voksne dansker bruger 431 kroner om måneden på gaver – og over halvdelen af kronerne ender i værelserne hos egne børn, børnenes venner eller børnebørn. Og så er julegaverne oven i købet ikke regnet med. To nye undersøgelser af gavevaner i hele Norden, som analysebureauet Synovate har udarbejdet for Nordea, viser, at børn til deres fødselsdage høster 52 procent af de gavekroner, som de voksne givere deler ud. De begavede børn og unge får desuden pakker og pengegaver ved dåbs- eller navngivningsfester, konfirmationer og studenterfester.

LÆS ARTIKEL Studenten kan se frem til gaver for 10.000 kroner

Det er noget forholdsvis nyt, at det primært er børnene, vi fejrer, fortæller folkemindeforsker Else Marie Kofod fra Dansk Folkemindesamling. Før var det de voksnes runde fødselsdage, bryllupper og sølvbryllupper, man fejrede, og de var langt sjældnere, end børnenes fester er i dag.

»Børnefødselsdage er først kommet til i løbet af 1900-tallet, og i 50’erne var det almindeligt, at man fik for omkring 1 krone i gave. I samme periode er vi gået fra primært at få praktiske gaver til at ønske luksusgaver, så man kan se velstandsstigningen på gaverne. I dag forventer børnene store gaver fra forældrene«, siger Else Marie Kofod.

Forældre flotter sig
Og det får de, viser tallene fra Synovate. For selv om forældrene mener, at en rimelig gave til ens eget barns fødselsdag bør koste mellem 450 og 490 kroner, er meget store gaver med til at trække gennemsnitprisen op. I snit giver forældre, der bor sammen, 770 kroner for fødselsdagsgaven, mens singleforældre i snit slipper lidt billigere med 730 kroner.

»Det lyder som et meget højt gennemsnit, men det dækker over, at nogle forældre giver en ny computer, spillekonsol, mobil eller andre dyre gaver. Det samme ser vi med bedsteforældrene«, siger forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea.

LÆS ARTIKELVi låner til børnenes fødselsdagsgaver