Danskerne er ikke egoistiske vælgere. Det siger de selv, og det siger valgforskerne. I strid med gammeldags økonomiske teorier er danske vælgere, og vælgere i andre lande, samfundsbevidste og ikke til at lokke med økonomiske gaver. Det siger professor Kasper Møller Hansen, der er valgforsker på Københavns Universitet. »Både danske og internationale undersøgelser viser, at det klart er samfundsøkonomien, der har størst indflydelse på, hvor vælgerne sætter deres kryds. Vi kan ikke finde belæg for, at vælgerne skulle være egoistiske«.
LÆS ARTIKEL Børnefamilien har 13.000 kr. mindre at købe for
På Aarhus Universitet er Rune Stubager, der ligeledes er valgforsker, enig.
»Der er et ret klart svar på spørgsmålet, om danskerne stemmer med pengepungen, og det er »i ikke særlig høj grad«. Undersøgelserne peger entydigt på, at når det drejer sig om valg og økonomi, er samfundsøkonomien den vigtigste spiller«, siger han.
Kan ikke bestikkes
Sådan er det fra det yderste højre til det yderste venstre, siger de to valgforskere.
Muligvis med Liberal Alliance-vælgerne som undtagelse.
»Det er rigtigt, at man kan se nogle små tegn på en sammenhæng mellem personlige indtægter og partifarve. Det gælder særligt for Liberal Alliance, som har de rigeste vælgere. I det tilfælde kan man godt have en overvejelse om, at folk stemmer efter pengepungen. Men tendenserne er slet ikke så stærke, som man skulle tro«, siger Rune Stubager.
Efter folketingsvalget i 2005 foretog Kasper Møller Hansen en undersøgelse med det formål at se, hvor mange penge folk skulle have for at flytte deres stemme.
LÆS ARTIKELHver anden under 35 år frygter fyresedlen »Det var helt absurd mange penge, folk skulle have i skattelettelser for at flytte deres kryds. Det lykkedes os faktisk ikke at ’købe’ særlig mange stemmer. Når vi tvinger folk ind i en prioriteringstankegang som eksempelvis: »Du får skattelettelser, men arbejdsløsheden stiger«, er det ret tydeligt, at de altruistiske elementer vægter meget højt«, siger Kasper Møller Hansen. Lyver sig bedre Men det kan faktisk være svært at finde ud af, om danskerne har tegnedrengen med ind i stemmeboksen eller ej. Mest af alt fordi det ikke er sikkert, at folk giver et sandt svar. Fænomenet bliver kaldt social desirability og henviser til, at mennesker er tilbøjelige til at bøje deres svar, alt efter hvad de anser for at være socialt mest accepteret. Får man en meget lav løn, lyver man den højere. Får man en meget høj løn, lyver man den lavere, og hvis Gallup ringer og spørger, om man læser Ugens Rapport, siger man nej.
