Et beløb på 181.700 kroner om året. Så meget var den disponible indkomst for den gennemsnitlige danske forbruger i 2009, viser Forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik. Og pengene bruger vi på vores bolig og i større og større omfang på os selv, viser tallene. Tag over hovedet er en stor post – og har altid været det. I 2010 udgjorde husstandenes udgifter til at bo næsten en fjerdedel, nemlig 23 procent, af forbruget. Det er en marginal stigning på under 1 procent siden 1992, men i kroner og øre var stigningen fra årene 1994-96 til 2008-10 på hele 17 procent.

LÆS ARTIKEL Økonomer advarer: Vi ved alt for lidt om vores privatøkonomi

»Det er et udtryk for, at vi prioriterer vores bolig højt, når vi konstant lader udgiften til bolig udgøre over 20 procent af vores indkomst«, siger privatøkonomisk rådgiver Kim Valentin, partner i Finanshuset i Fredensborg. Vi har så også fået mere bolig for pengene – hver af os havde i gennemsnit 52 kvadratmeter at bo på i 2011 mod 43 kvadratmeter i 1981.

Mindre på mad
’Spise med Price’, ’Masterchef’, ’River Cottage’. Mad fylder i medierne, men i privatbudgettet fylder det mindre. Fødevarer udgjorde kun 10 procent af husstandenes forbrug i 2010, og det er et fald på 3 procentpoint siden 1992.

I faste priser faldt det årlige madforbrug fra 27.872 kr. i årene 1994-96 til 27.149 kr. i årene 2008-10.

»Den lave andel viser, at vi er rige. Den økonomiske lov, Engels lov, siger, at andelen af indkomst brugt på fødevarer falder, når velstanden stiger. I udviklingslande er det for eksempel ikke unormalt at se maden udgøre over 50 procent«, forklarer Søren Askegaard, der er professor i forbrugeradfærd ved Institut for Marketing og Management ved Syddansk Universitet.

LÆS ARTIKELSeniorforbrugere: »Vi køber færre ting, men bedre kvalitet«