»Stolen har stået i mit barndomshjem, lige så længe jeg kan huske. Den har altid været der, og jeg har altid været glad for den. Ud over at det er et vanvittigt smukt og interessant møbel - formgivningen har jeg ikke set tilsvarende - så sidder man kanongodt i den. Jeg gør i hvert fald«.
»Jeg kan huske, at den hos mine forældre stod i stuen sammen med de to sofaer. Min far sad som regel i sofaen, så det var ofte gæster, der blev placeret i stolen. Dengang var den jo bare den sorte lænestol, og det var først senere, jeg pludselig så formerne og lagde mærke til, hvor fantastisk den i grunden er. Jeg endte med at få den - primært på grund af plads. Jeg var flyttet i hus, ikke så lang tid før vi skulle tømme fars og mors hjem, så det handlede lidt om, hvem der havde plads til tingene. Der var selvfølgelig nogle ting, vi blev nødt til at skille os af med, men der var en række ting, vi ville være kede af at skille os af med - deriblandt stolen«.
