»Club Matas er til for dig. Her får du invitationer til eksklusive arrangementer, kontante fordele og point, du kan bruge i Pointshoppen, hver gang du handler i Matas«. Sådan lyder det lokkende tilbud på kosmetikkædens hjemmeside. Her har kunderne mulighed for at optjene bonuspoint til Club Matas, hver gang de køber parfume, creme og shampoo i en af kædens butikker. Indtil i går kunne kunderne også jagte bonuspoint, når de købte gigt- eller hovedpinepiller, nikotintyggegummi og andre former for lægemidler i håndkøb.
LÆS ARTIKEL Matas retter ind og stopper medicinbonus
Det er nu stoppet. Efter en påtale fra Sundhedsstyrelsen har Matas droppet pointsystemet på lægemidler. Det er slet ikke tilladt at tilbyde præmier, gaver og bonusordninger i forbindelse med salg af lægemidler.
Men selv om Matas har rettet ind, er sagen langtfra afsluttet.
Matas overvejer klage
Sundhedsstyrelsen forlanger nemlig også, at Matas afskaffer pointsystemet, når det gælder salg af såkaldt medicinsk udstyr.
Det vil sige produkter som briller, plaster, kondomer, blodtryksmålere og øretermometre.
Slut med fuld pris: Danskerne er blevet rabatjægere
De krav er efter Matas’ vurdering så urimelige, at kæden overvejer at klage: »Vi kan simpelthen ikke forstå, hvordan det nogensinde kan blive et problem for patientsikkerheden, at folk køber kondomer eller briller«, siger Matas’ informations- og miljøchef, Henrik Engberg Johannsen:
»Vi er mildt sagt overraskede over, at man fra Sundhedsstyrelsens side kan komme frem til, at det skulle være i strid med reklamebekendtgørelsen. Derfor overvejer vi, om vi skal klage over denne del af afgørelsen«, siger informationschefen. Tvivl om fortolkning
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Sundhedsstyrelsen, som ifølge Matas selv har været i tvivl om fortolkningen af reglerne, når det gælder medicinsk udstyr.
Matas har rådført sig hos en uvildig farmaceut, der ifølge Henrik Engberg Johannsen også vurderer, at styrelsens afgørelse er tvivlsom. Hvor afgørende er det for indtjeningen, at I kan beholde bonussystemet på medicinsk udstyr?
»Det er en principsag. Vi har generelt stor tillid til Sundhedsstyrelsens vurderinger, men lige præcis omkring deres fortolkning af reglerne for markedsføringen af medicinsk udstyr har vi meget svært ved at forestille os, at lovgivningen er, som styrelsen fortolker den«, siger informationschefen.
LÆS OGSÅMatas fortryder julekalender: Giver kunderne pengene tilbageEr det her en møgsag for Matas?
»Det er i hvert fald en sag, vi gerne ville have været foruden. Det er, som vi ser det, nok en gang apotekerne, der forsøger at finde et lille hul i osten, som kan vise, at de nuværende apotekere er de eneste, der evner at sælge lægemidler i Danmark«, siger Henrik Engberg Johannsen. Krig om fremtidens apoteker



























