Landets apoteker får kamp til stregen, hvis regering og Folketing følger anbefalingerne fra Produktivitetskommissionen. Ifølge kommissionen bør det i fremtiden være muligt for andre end statsligt udpegede farmaceuter at etablere og drive apoteker.
Den melding bliver modtaget med kyshånd af dagligvaregiganterne. I går meldte Coop ud, at koncernen er klar til at åbne egne apoteker som selvstændige butikker i kædens største varehuse. Og nu følger Dansk Supermarked trop: I det øjeblik regering og Folketing slår hul i apotekerens monopol, er Dansk Supermarked også klar at åbne egne apoteker, lyder budskabet:




























