Nettet strammes om skattelyene i disse år med en hast, som ingen havde turdet håbe på for fem eller ti år siden.
John Christensen er direktør i Tax Justice Network, som er en ngo, der kæmper mod skattely og sorte penge verden rundt. Og han er, efter års hårdt arbejde op ad bakke, forsigtig optimist lige nu.
»Der er mange initiativer på vej mod skattely«, siger han. »Der sker en gradvis global udvikling, som senest er blevet bekræftet på G8- og G20-topmøder«.
Flere og flere lander melder sig ind i kampen
Stadig flere lande melder sig ind i fælles systemer, hvor oplysninger om bankkonti, renter og afkast helt automatisk udveksles mellem landenes myndigheder.
»Det betyder, at i samme minut du åbner en konto eller opretter et selskab i et andet land end der, hvor du bor, vil banken informere myndighederne i landet, som sender oplysningerne videre til myndighederne i dit eget land«.
Der er især to vigtige aftaler om automatisk udveksling af oplysninger, som breder sig i disse år.
EU arbejder hurtigt
Den ene aftale går under det knastørre navn EU’s rentebeskatningsdirektiv. Det lyder uskyldigt, men betyder, at de danske skattemyndigheder automatisk får besked, hvis en dansk statsborger får tilskrevet renter eller afkast på sin konto i et andet land. Meningen er, at systemet skal udvides til stadig flere lande uden for EU.
EU-systemet kan blive model og forløber for et globalt system, hvor automatisk udveksling af skatteoplysninger mellem landene er normen i stedet for undtagelsen, håber EU’s litauiske skattekommissær, Algirdas Semeta.
»Det må nu stå klart for alle, at tiden for bankhemmelighed er omme, og at vi er på en uafvendelig kurs mod større gennemsigtighed og udveksling af oplysninger«, siger hans talskvinde, Emer Traynor.
Direktivet har dog hidtil kun omfattet konti ejet af fysiske personer, mens selskaber og fonde slap fri. Dertil kommer, at EU har været i indre splid, i og med at lande som Luxembourg og Østrig har modarbejdet direktivet.
»Især Luxembourg kalder jeg finanshemmelighedernes ’dødsstjerne’, fordi så stor en del af befolkningen lever af finanssektoren, at regeringen essentielt set er en lobbyorganisation for bankerne«, siger John Christensen.
Men på topmødet i maj bøjede de to genstridige lande sig tilsyneladende. EU-kommissær Semeta fik et nyt og styrket mandat til at udvide direktivet, lukke mange af smuthullerne og indlede forhandlinger med fem af EU’s nabolande om at tilslutte sig systemet.
»Kommissionen arbejder i flyvende fart. Jeg har allerede besøgt Schweiz og San Marino og holdt møde med premierministeren af Liechtenstein for at kickstarte forhandlingerne politisk i håbet om at afslutte dem i en fart«, udtalte han i juni. De to øvrige lande på listen er Monaco og Andorra.
Schweiz har hidtil forsøgt at smyge sig udenom ved at tilbyde bilaterale aftaler med enkelte store EU-lande, hvor Schweiz anonymt trækker og videresender 35 procent i kildeskat af alle indtægter på konti ejet fra de pågældende lande. Altså penge i bytte for fortrolighed. Storbritannien har sagt ja til en sådan aftale, mens Tysklands Forbundsdag vendte tommelen ned. Nu forventes det, at Schweiz snart vil indgå en generel aftale med hele EU.
USA i offensiven
Den anden store og vigtige aftale udspringer fra USA. Som reaktion på de store bankskandaler har Barack Obamas regering indført de såkaldte Fatca-regler (Foreign Account Tax Compliance Act – skatteregler for udlandskonti, red.), som pålægger alle udenlandske banker at indberette oplysninger om amerikanere med investeringer uden for USA.
Hvis banken ikke vil udlevere oplysninger til de amerikanske skattemyndigheder, trækker USA 30 procent i kildeskat af betalinger fra amerikanske kilder – og fordi USA er så tung en økonomisk aktør, er det noget, der virkelig fungerer som trussel. Stadig flere lande indgår nu Fatca-aftaler med USA om at indberette og udveksle oplysninger samlet og dermed lette den store administrative byrde for de enkelte banker.
LÆS OGSÅ Gennembruddet: Bankmanden, der smuglede sorte diamanter i en tube tandpasta
»Fatca er et virkelig berømmet initiativ, som startede som et ensidigt amerikansk tiltag, men som nu breder sig ud i verden«, siger John Christensen. »Schweiz var de første til at skrive under, Luxembourg forventes at gøre det snart«. USA forhandler p.t. med 50 forskellige lande, herunder flere af de eksotiske oversøiske skattely, om at tilslutte sig aftalen, som både omfatter enkeltpersoner, selskaber og forskellige typer af fonde.
»Overordnet begynder vi at se førende lande slutte op om automatisk udveksling af oplysninger som den ny standard. For ti år siden havde det været helt utopisk. EU og USA fører an i udviklingen – hvor langt ud i verden det vil brede sig, må tiden vise«, siger John Christensen.
I takt med at nettet strammer sig om de kendte skattely, dukker nye fristeder løbende op.
»Det breder sig som en cancer. Det nyeste er, at afrikanske lande som Mauritius, Gambia og Kenya taler om at oprette offshore finanstjenester. Det samme gælder Tibet, hvor utroligt det end lyder«, siger John Christensen.
fortsæt med at læse
