Det kan koste alt mellem 1.500 og 11.250 kroner at få efterset sin privatøkonomi af en uvildig økonomisk rådgiver. Det viser en rundringning til ti uafhængige økonomiske rådgivere, som Politiken har foretaget. Prisforskellen afspejler sig også i timepriserne, der svinger vildt. Hvor det hos Finanshuset Fredensborg koster 2.250 kroner for en times uvildig råd om pension, boligøkonomi og lønkontoen, så slipper du med 750 kroner hos Debitum i Vester Skerninge lidt vest for Svendborg. Problemet er dog ikke så meget de store prisudsving, men mere det, at det i praksis kan være meget svært at vide, hvad du får for dine penge, mener professor i finansiering Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet. »Det er lidt ligesom at gå ud og købe et produkt, som man ingen anelse har om. Der kan sagtens være nogle fantastiske rådgivere imellem, men du kan også risikere at få en rigtig dårlig oplevelse. Så længe der ikke er nogen brancheforening eller vedtagne standarder, vil jeg dog være skeptisk ved at stole alt for meget på deres råd«, siger han. En branche i vækst Ikke desto mindre er branchen for uvildig økonomisk rådgivning i hastig udvikling. Det skyldes dels en utilfredshed med den rådgivning, som banker og realkreditinstitutter tilbyder, dels at danskerne generelt interesserer sig mere for deres privatøkonomi. Økonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet mener, at det er svært at vide, hvorvidt der er sammenhæng mellem pris og kvalitet, når det kommer til den uvildige økonomiske rådgivning. Han synes dog, at et privatøkonomisk sundhedstjek på mindre end fire timer tenderer useriøsitet. Der skal trods alt både lægges et budget, snakkes om fremtidsplanerne og gennemgås en større bunke papirer. »Økonomien er et middel til at opnå, hvad man vil med livet. Det tager noget tid. Det handler ikke bare om at få et regneark til at stemme«, siger han. I Finanshuset Fredensborg, der topper med en timepris på 2.250 kroner, mener man, at det generelt er let for kunderne at se værdien af deres rådgivning. Direktør og stifter Kim Valentin fortæller, at der ved et økonomisk sundhedstjek laves en opstilling af den eksisterende økonomi og forbedringspotentialet. På den måde kan kunderne let se, hvor mange penge de kan spare ved at følge Finanshusets råd. Når det mere handler om at skabe sikkerhed i økonomien, kan det dog være sværere at bevise fortjenesten, fortæller Kim Valentin. »Vi prøver at måle på kolde fakta. Men der er nogle sager, hvor det mere handler om at kunne sove godt om natten«. Behov for branchestandarder Politikens undersøgelse af den uvildige rådgiverbranche viser også, at der er stor forskel på, hvor levedygtige de økonomiske rådgivere er. Mange er blot i branchen en kort periode. Ifølge forbrugerøkonom Morten Bruun Pedersen kan det være en indikation på, at det ikke er alle rådgivere, der er lige seriøse i deres gebet. Han så derfor gerne, at der kom en eller anden grad af certificering af de økonomiske rådgivere. Samme holdning har professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet. »De uvildige rådgivere kan ikke for alvor forvente at blive taget seriøst, hvis der ikke bliver en branchestandard og noget regulering«, siger han. Det hersker der også et ønske om fra politisk side. I slutningen af august udsendte Erhvervs- og Vækstministeriet således en rapport om mulighederne for at styrke uvildig rådgivning. Her anbefales det, at generel økonomisk rådgivning, som i dag ikke er underlagt nogen regler eller lovkrav, i fremtiden kun kan udbydes efter tilladelse fra Finanstilsynet. Grundlæggende er Kim Valentin fra Finanshuset Fredensborg enig i, at det er en god idé med mere regulering og en brancheforening. Men han mener, at ministeriets forslag er problematisk, da det alene pålægger de økonomiske rådgivere ekstra byrder, uden at bankerne også kommer til at bøde. »Du gør det sværere at være uafhængig rådgiver, mens bankerne går fri. Det er dybt urimeligt«, siger Kim Valentin. Han havde gerne set, at bankerne blev tvunget til at sætte en pris på deres rådgivning, som forbrugerne så kunne takke ja eller nej til, når de eksempelvis skulle vælge et nyt boliglån.
På den måde ville der blive skabt større incitament til at fravælge bankernes rådgivning og se sig om efter mere uafhængige råd til privatøkonomien.
