Mens Skatteminister Karsten Lauritzen (V) nu nedlægger Skats omstridte digitale sladretjeneste - er mange af landets kommuner godt tilfredse med deres anonyme meldetjenester.
Det er meldingen fra Kommunernes Landsforening. For uanset hvordan kommunerne indretter sig, så modtager de masser af anonyme anmeldelser fra deres borgere – sådan har det altid været – og sådan er det stadig.
»For os har det været en helt naturlig forlængelse af det mønster vi har kendt altid, at vi nu giver borgerne mulighed for at bruge en digital selvbetjeningsløsning frem for at sende et brev. Og konsekvensen er, at vi nu får de data, som vi ville få alligevel, i en mere lødig og struktureret form«, siger Charlotte Munksgaard, chefkonsulent i Kommunernes Landsforening.
Minister: Anmeldelser uinteressante
»Det er ikke længere nok at sige; min nabo snyder - nu skal man også være mere konkret og forklarende. Og kommunerne oplever klart, at kvaliteten af de anmeldelser, de får, er bedre med en digital løsning end i et brev«, siger hun.
Skats digitale sladretjeneste gav borgerne mulighed for anonymt via en blanket på Skats hjemmeside, at anmelde andre borgeres formodede skattesnyd, sort arbejde og socialt bedrageri.
Men ifølge skatteministeren kan meldetjenesten »opfattes som en opfordring til at angive sine naboer anonymt, og det vil jeg ikke være med til. Jeg ønsker ikke, at Danmark udvikler sig til et samfund, hvor Skats kontrol er baseret på gensidige mistillidserklæringer imellem borgerne«, fastslår Karsten Lauritzen, der også henviser til, at Skat har henlagt omkring halvdelen af de digitale anmeldelser som decideret uinteressante.
Åbnet, lukket, åbnet og nu lukket igen: Skatteminister stopper sladretjenesteStatistikken ser noget anderledes ud i kommunerne.
Her er vurderingen i følge Charlotte Munksgaard, at de færreste anmeldelser kan betegnes som chikanerier:
»Det, vi hører, fra kommunerne er, at de med det samme kan spotte, om der er tale om nabochikane. Og da jeg sidst spurgte kommunerne, var deres oplevelse, at de rene chikanesager udgjorde 5-10 procent af anmeldelserne«, sige hun og tilføjer:
Det er nærmest blevet udlagt sådan i medierne, at det er kriminelt, hvis borgerne anmelder socialt bedrageri eller skattesnyd, at det var stikkeragtigt, grænsende til det ulovlige. Men det er jo ikke tilfældet
»Det er vigtigt at sige, at kommunerne ikke oplever et boom i de her anonyme anmeldelser, fordi de er blevet digitale, og vi får stadig anmeldelser pr. brev og fra folk, der ringer. Men det er nærmest blevet udlagt sådan i medierne, at det er kriminelt, hvis borgerne anmelder socialt bedrageri eller skattesnyd, at det var stikkeragtigt, grænsende til det ulovlige. Men det er jo ikke tilfældet. Borgerne er i deres fulde ret til at fortælle det til kommunen, hvis de mener, at der foregår ulovligheder, og vi har pligt til som myndighed at tage borgerens henvendelser alvorligt og behandle dem«.
»Desuden har vi meldeordninger på mange andre områder, der er jo også naboer, der kommer med anmeldelser i børnesager om misrøgt og vantrivsel, altså det er jo præcis det samme, her handler det bare om offentlige ydelser«.
Nini blev anmeldt for fusk: Jeg gik og lurede på, hvem der ikke kunne lide migKommunernes Landsforening ved ikke præcis, hvor mange kommuner, der har indrettet anonyme sladretjenester, men det er en del, siger Charlotte Munksgaard. Politiken har tidligere i en rundspørge opgjort antallet til 60 kommuner.
En af dem er Københavns Kommune.
Her kan borgerne også melde hinanden via en knap på den kommunale hjemmeside.
Men kommunen har bevidst indrettet systemet på en sådan måde, at borgerne ikke bare kan melde hinanden anonymt. Skal anmeldelsen tages alvorligt og behandles må borgeren i en vis udstrækning give sig til kende, fortæller Michael Møller, chef for Betaling og Kontrol i Københavns Kommune.
Rettidig omhu at gå til kommunen
»Vi opretter ikke en sag alene på noget, der er anonymt, her kan man ikke bare ringe ind og stikke naboen og så rende fra ansvaret«, suger han.
På den baggrund er der noget at komme efter i en stor del af de anmeldelser, Københavns Kommune modtager, men de nyeste tal og beløb er fortrolige, ind til de bliver fremlagt for politikerne senere på måneden, oplyser Michael Møller.
Også i København har politikerne diskuteret, om det er retssikkerhedsmæssigt problematisk eller ligefrem er stikkeragtigt at have mere eller mindre anonyme sladretjenester:
»Her har den politiske holdning været, at det er rettidig omhu, når borgere gør opmærksom på noget, der virker som uhensigtsmæssig adfærd«, siger Michael Møller.
fortsæt med at læse


























