Han brækkede begge ben og begge arme, fik revet nervebanen til højre arm over og slog hovedet så slemt, at han kæmper med hukommelsestab.
»Jeg var nok den mest ødelagte patient på Aarhus Universitetshospital«, fortæller 28-årige Danny Friis.
Det er tre år siden nu, at en festlig 1. maj-fest i Aarhus udviklede sig til et sandt mareridt, da Danny Friis tog turen hjemover bag på en knallert sammen med en af vennerne.
En patruljevogn spottede dem på vejen, og frem for at stoppe forsøgte de at stikke af i høj fart.
Knallerten ramte en kantsten, og Danny Friis blev slynget direkte ind i en lygtepæl.
»Det var lidt af en streg i regningen, for jeg havde et rigtig godt arbejde ude på Moesgaard Museum, og der var jeg meget tæt på en fast ansættelse«.
Et langt liv på offentlig forsørgelse
Danny Friis er stadig ved at blive afklaret, som det hedder i fagsproget, når kommunen forsøger at finde ud af, hvor meget eller hvor lidt en borger kan arbejde efter en alvorlig ulykke eller svær sygdom.
Lige nu er han på kontanthjælp, men bliver han ikke erklæret arbejdsparat, riskerer han et langt liv på offentlig forsørgelse. Og det bliver ikke noget liv i sus og dus.
En ny undersøgelse fra brancheorganisationen Forsikring & Pension viser, at langt hovedparten af de borgere, der har mistet arbejdsevnen – helt ellert delvis – alene modtager den offentlige førtidspension.
Dermed er deres indkomst i realiteten låst på rundt regnet 170.000 kroner om året, uden at den enkelte borger har de store muligheder for at ændre ved indkomsten. Eller som underdirektør Anne Seiersen fra Forsikring & Pension udtrykker det:
»Er man ledig, og skal man leve af en dagpengesats, har man trods alt mulighed for at ændre sin situation og sine indtægtsforhold, hvis man kan finde et arbejde. Har man først tabt arbejdsevnen på grund af sygdom eller ulykke, er der ikke ret meget at gøre«.
LÆS ARTIKLEN
Tab af arbejdsevne fører til underklasseMen undersøgelsen viser også, at flere og flere af de danskere, der mister arbejdsevnen, får suppleret den offentlige førtidspension med et ekstra beløb fra deres arbejdsmarkedspensioner.
I 1996 havde 13.450 permanent uarbejdsdygtige danskere en indtægt fra en privat forsikring oven i førtidspensionen. I 2012 var det 38.653 personer, der fik en indtægt fra en privat forsikring oven i førtidspensionen, fordi de havde mistet evnen til at arbejde.
Ingen dækning i landbruget
Men der er fortsat 148.000 danskere, der alene lever af den offentlige førtidspension. Og der er stadig store grupper på arbejdsmarkedet, der ikke er omfattet af pensionsordninger, viser undersøgelsen.
Det gælder blandt andre selvstændige og lønmodtagere i landbrug, skovbrug og fiskeri foruden ansatte i hotel- og restaurationsbranchen, tjenere, kokke og andre håndværksfag, der ellers netop er kendetegnet ved, at riskoen for arbejdsulykker er relativt høj.
Leder efter en praktikplads
Men selv om flere og flere lønmodtagergrupper efterhånden bliver omfattet af en arbejdsmarkedspension, er det de færreste danskere, der ved, om de har krav på en ekstra indtægt, hvis de skulle miste arbejdsevnen helt eller delvis.
Samlet set betaler og hensætter pensions- og forsikringsselskaberne omkring 7,5 milliarder kroner om året til personer med nedsat arbejdsevne, viser den nye opgørelse.
Danny Friis havde ingen forsikring. Men han vil ikke leve på støtte resten af livet. Han vil tilbage til arbejdslivet. Han kan ikke forlige sig med tanken om, at han aldrig mere skal arbejde. »Det kan jeg garantere dig, Jeg skal ud og arbejde igen. Det er jeg nødt til. Jeg skal have et arbejde. Jeg er ligeglad med, hvad det er, og jeg tror på det«.
»Lige nu handler det om at få en praktikplads, og det er ikke nemt i min situation, det ved jeg godt, men jeg giver ikke op. Det skal nok lykkes«, siger han.
Står det til Forsikring & Pension, bør arbejdsmarkedets parter sætte turbo på processen og få arbejdsmarkedspensionerne presset ind i flere brancher, så lønmodtageren kan få løftet den lave offentlige førtidspension.
