Foran bygningen står en kvinde i lyse bukser, lille top og mørk kimono og taler lavmælt med en mand i jakkesæt.
Kristina Due ænser i første omgang ikke de to, mens hun tømmer postkassen. Men da parret, som hun aldrig har set før, går ind i Kristina Dues opgang, studser hun over situationen og følger efter dem. Inde i opgangen går kvinden og manden ind i Kristinas lejlighed, og nu bliver hun for alvor bekymret. Manden er ikke den mand, som Kristina to dage tidligere har overleveret sin nøgle til i den tro, at det var et serbisk ægtepar, der skulle bo i lejligheden, mens hun flyttede hjem til kæresten.


























