Fyringen af Danske Banks direktør Eivind Kolding er et klart tegn på, at banken stadig søger efter sin identitet oven på flere års krise, vurderer økonomisk historiker Martin Jes Iversen.

Fra at kunne være helt kølig over for omgivelserne er banken i dag tvunget til at redefinere sig og i stedet se sig selv og sine omgivelser i øjnene.

LÆS OGSÅ Kronprins bliver Danske Banks første udenlandske topchef

For at gøre det bør skele til en anden hæderkronet dansk virksomhed, der har været i vanskeligheder.

»Noget, som virker oplagt, er at gøre ligesom Lego og se tilbage og ind i sig selv. De skal finde ud af, hvad de egentlig er, og hvad de kan. Og så bygge bro mellem det, de kan, og den opfattelse, andre har af dem. Folk tror ikke på noget påtaget, at de skulle have noget med Occupy-bevægelsen at gøre, som en reklame (New Normal, red.) viste. Det er ikke det, Danske Bank er, og det er heller ikke opfattelsen af Danske Bank«, siger lektor og økonomisk historiker ved CBS Martin Jes Iversen.

Nabolandes banker langt foran
Og opgaven er ikke let for Danske Bank, fortæller han.

Banken er »en ikonisk virksomhed«, som mange danskere har en opfattelse af.

Kommunikationen har haltet, og det har ikke hjulpet, at man har haft fejlskud som New Normal-kampagnen, hvor de associerede sig med Occuppy-bevægelsen samt et kundeprogram, man skulle betale for, der fik mere end 100.000 til at finde et andet sted at placere deres penge.

»Jeg ved, at store banker i nabolandene bruger kræfter på at analysere, hvilken betydning de har haft for samfundet. Der er Danske Bank milevidt bagefter«, siger Martin Jes Iversen.

Tænker som en kapitalfond
Et område, hvor Danske Bank har ændret sig internt, er rekrutteringen. Tidligere hentede de nærmest udelukkende topfolk fra egne rækker både til direktionen og til bestyrelsen. Den strategi blev brudt, da den nu fyrede Eivind Kolding blev hentet hos Mærsk.

Valget af norske Thomas F. Borgen som ny topchef er et skridt tilbage mod netop de rødder, banken har bygget den tidligere så solide forretning op om. Men det er kun på den front, banken søger mod det gamle, når man spørger Martin Jes Iversen.

Bestyrelsesformand Ole Andersen styrer nemlig banken med en helt anden hånd, end det er set før.

»Bestyrelsens rolle er ikke den traditionelle, men i stedet handler de med en kapitalfondstanke. Bestyrelseformand Ole Andersen er benhård i forhold til konsekvenser. Det er det skifte, vi ser nu, det er der ingen tvivl om. Det er et regimeskift«, siger Martin Jes Iversen.

Fornuftigt opgør med Straarup

Han fortæller, at det er åbenlyst, at banken gjorde op med den tidligere direktør Peter Straarups strategi med større internationalisering og afhængighed af globale markeder, der gjorde banken udsat »for mere risiko, end godt var«.

Det skulle Eivind Kolding gøre op med. Det skulle være en ny start for Danske Bank. Men vejen har ikke været stabil under Kolding.

LÆS OGSÅ Danske Banks formand: Fyring af topchef har været måneder undervejs

»Hele udrydningen og opdelingen af kunderne har været svær. Der har været store bump på vejen. Samtidig har det lyst igennem, at han ikke var bankmand«, siger Martin Jes Iversen og giver som eksempel, at Eivind Koldings udmelding i sommer om, at han gerne så de populære flekslån F1 afskaffet, var langt fra Danske Banks dna.

»Det er normalt ikke noget, man hører fra dem. Om det var clearet med bestyrelse og kommunikationsafdeling, det tvivler jeg på«, siger han.

fortsæt med at læse

Ekspert i ledelse: Kolding skabte en dårlig stemning blandt medarbejderne og irriterede bestyrelsen