Alene modstandernes navne fik det til at gibbe i tegnestuens ansatte.
Zaha Hadid, Norman Foster og en stribe af arkitekturens øvrige superstjerner havde meldt sig med spektakulære bud på den tyske sportstøjsgigant Adidas’ nye flagskibsbyggeri i Bayern.
»Det skal være det hus, hvor stjernerne inviteres ind, men også der hvor alle de ansatte spiser og et mødested til konferencer. Vi tænkte jo bare, hvorfor fanden har de valgt os? Men så vandt vi sgu’ konkurrencen, og det kan vi selvfølgelig mærke som tegnestue i dag. Det betyder noget at få sådan et internationalt gennembrud«, siger Dan Stubbergaard, grundlægger af Cobe Architects.
Hvor stjernearkitekternes forslag »konkurrerede om at råbe højest«, havde Cobe valgt en ganske anden vej mod Adidas-ledelsens gunst.
Arkitekter skal tænke business og fremtid»Vi brugte lang tid på at finde ud af, hvem brugerne var - de sportsstjerner, almindelige ansatte og kunder, som Adidas selv kalder for ’familien’. Her blev det klart for os, at ideen måtte være, at alle skulle være lige i huset. Så vi lavede bare et stort tag, som alt kunne flyde rundt under. Så man kan sidde som ansat efter at have vasket gulvet og spise frokost ved siden af Messi, når han har været inde og prøve nogle nye fodboldstøvler. Det, tror jeg, var afgørende«.
»Den der skandinaviske velfærdsvinkel«
Siden stiftelsen med tre ansatte i 2006 er arkitektvirksomheden vokset som få i den danske branche. I dag sidder der 70 fastansatte i de åbne lokaler på Papirøen i Københavns havn, hvor Dan Stubbergaard opgør årsagerne til, at Adidas valgte Cobe over Hadid.
»Adidas siger, at de kunne de se sig selv i huset, fordi hele firmaets historie handler om, at form følger funktion. De tre striber blev jo til, da Adi Dassler fandt ud af en måde at forstærke en sko på. Og så hæftede de sig ved, at det var et åbent, transparent og meget socialt rum, vi lavede. Det er noget med den der skandinaviske velfærdsvinkel, vi har. Huset reflekterer i deres øjne noget meget moderne for en stor virksomhed«, siger han.
Arkitekter: Konkurrencer koster på bundlinjenOg det er ikke tilfældigt, hvis den brugerfokuserede og sociale tilgang blev udslagsgivende, skal man tro forfatter og arkitekturkonsulent Kristoffer Lindhardt Weiss, der selv har en fortid som partner i tegnestuen Effekt. For den danske arkitektbranche har over tid forfinet evnen til at bygge velfærdsbyggerier. Det viser en stribe af landets store tegnestuers aktuelle internationale succes, mener han.
»De store har specialiseret sig i mange af de større velfærdsopgaver som sygehuse, rådhuse og andre offentlige opgaver herhjemme og har nu formået at løfte den portefølje ud i verden. Schmidt Hammer Lassen er jo et meget godt eksempel med deres store projekt med krigsforbryderdomstolen i Haag. Evnen til at løse den slags opgaver er jo bygget op over 30 år herhjemme«, siger han.
En form for humanisme
Hos C.F. Møller bekræfter partner Julian Weyer, at erfaringerne med at bygge for den offentlige sektor i Danmark er kommet branchen til gode i udlandet.
»Når vi står i konkurrencerne, vil vi være sikre på at kunne tilføre noget, som ikke alle har. Der vil det typisk hedde undervisning, universiteter, sygehus- og kulturbyggerier. Det er nogle af de områder, hvor vi mener at kunne gøre en forskel. Så det er det, vi først kigger efter«, siger Julian Weyer.
Det er en metodisk interesse for byggeriernes brugere, som har fået værdi i udlandet, mener Kristoffer Lindhardt Weiss.
»Man kan kalde det et menneskeligt touch. Nogen vil endda kalde det en form for humanisme, og det er en del af Dna’et i både den nye og den gamle generation. At det kommer forskelligt til udtryk er et lidt ligegyldigt spørgsmål om stil. De har alle sammen det, man i management-sprog kalder et ’ unique selling point’. De har haft store offentlige kunder, som har krævet meget af dem. Det er et godt udgangspunkt for salg«, siger han.
Ikke forskel på offentligt og privat
Ikke mindre end 8 ud af Henning Larsen Architects 10 seneste opgaver i udlandet er da også velfærdsbyggerier fordelt på blandt andet undervisningsinstitutioner i Norge, Sverige og Tyskland, hvor et nyt delstatsparlament i Stuttgart også kan føjes til listen. Hvert andet af Schmidt Hammer Lassen Architects’ seneste 10 udenlandske projekter er offentlige, og virksomheden oplever en stigende international efterspørgsel på »arkitektur, som kan facilitere et godt liv«, fortæller stifter Bjarne Hammer.
»Vi taler om mennesker, før vi taler om bygninger. Uanset om det er en arbejdsplads, en beboelse, et kulturhus, et læringsmiljø eller en bydannelse – vores afsæt er ens, uanset om bygherren er en offentlig instans eller privat, for den moderne bygherre efterspørger disse værdier«, siger han.
Og det er evnen til at skabe sociale rum snarere end om bygherren er offentlig eller privat, der gør forskellen, når interessen for dansk arkitektur vokser i udlandet, lyder det således fra flere af de store selskabers topfigurer. Adidas-bygningen i Herzogenaurach understreger pointen, mener Dan Stubbergaard:
»Den er jo også et stykke velfærdsarkitektur, som den eneste offentlige tilgængelige bygning, hvor firmaet inviterer verden indenfor i det ellers hermetisk lukkede sted med alle designhemmelighederne«.
Succes smitter ikke nok af på indtægter
Selv om flere af de store virksomheder de senere år har oprettet tegnestuer i udlandet, kniber det flere steder med at levere klokkeklare resultater på bundlinjen.
De seneste eksporttal fra 2013 viste endda et pænt dyk, som brancheforeningen Danske Ark forklarede som »midlertidigt« på grund af flere afsluttede projekter. De største virksomheder melder i dag om international opgang. Der er dog grundlæggende problemer i branchen med at oversætte både den udenlandske og hjemlige interesse til solide overskud, anerkender Cobes grundlægger.
Seph fra Kina vil skabe job til danske arkitekterVirksomheden har i flere år selv levet højt på især byplanen for Københavns udbygning af Nordhavnen som en stabil hovedstrøm i firmaets vækst. Men når en sådan gylden opgave er overstået, skal der både i Danmark og i udlandet kunne tjenes flere penge på hvert byggeri, erkender Dan Stubbergaard.
»Som dansk branche har vi en stor udfordring med at være meget mere evidensbaserede. Vi skaber en merværdi, som både kan tælles i antal besøgende, kroner og ører, øget kvalitet, bedre drift, langtidsholdbarhed og glade mennesker. Derfor skal vi også kunne sætte vores egen værdi højere, for vi har et kæmpe ansvar og bygger for milliarder af kroner. Det afspejles bare ikke i vores indtægter«.
Er det ikke jeres egen fejl?
»Det er nok hele vores branches fejl. Vi har været for højt oppe i det berømte elfenbenstårn og ikke formået at italesætte værdien af arkitekturen. Hvad angår omtale, avisartikler i udenlandske blade og gæster til København går det jo godt, men men hvis ikke vi bliver dygtigere til at tjene penge, så overlever vi ikke på sigt, og så bliver arkitekturen dårligere«, siger Dan Stubbergaard.
fortsæt med at læse
