Hun passer ikke ind.
Hestehale, jakkesæt og rosa læbestift. Yeonsoo Noh Hansen er en del af en koransk handelsdelegation, der er taget til konferencecentret Slagthuset i Malmø for midt i lange skæg, næseringe og orange fletninger at jagte investorer, samarbejdspartnere og kreative hoveder på Nordens største messe for spil, Nordic Game 2015.
Hun repræsenterer seks spiludviklere, som alle mangler mindst én brik i spillet for at blive endeligt klar til at komme ud til de millioner af spil-fans, der dagligt labber det ene nye spil i sig efter det andet.
»Nogle af dem vil gerne ud på det nordiske marked, andre drømmer om at finde en investor. Andre igen ønsker måske selv at finde noget at investere i«, siger Yeonsoo Noh Hansen, der er dansk gift og er her med delegationen for første gang.
Spilbranchen er globalt set big business. I Danmark er den stadig på vej, og den samlede omsætning lå i 2013 ifølge Producentforeningen på 823 millioner kroner - i 2010 lå den på 460 millioner. Sidste år vurderede 86 procent af de danske virksomhedeSr, at omsætningen ville enten stige eller forblive på samme niveau som året før.
»Den danske spilbranche været igennem op og nedture igennem de seneste 4-5 år, men jeg er ret optimistisk for branchen - det lysner økonomisk, og branchen ser ud til at have fundet et fokus«, siger Miguel Sicart, der er professor og PhD i computerspilsstudier ved IT Universitetet i København.
Stærk fremgang i eksporten
I Malmø er branchens repræsentanter kommet fra Amsterdam, Berlin, Kina, Korea, USA og fra internationale virksomheder som Microsoft, Intel og TeliaSonera. Spilbranchen er international, og for den danske dels vedkommende er eksporten fordoblet i løbet af de sidste fem år og udgjorde i 2013 668 millioner af den samlede omsætning.
Ifølge Producentforeningens årlige overblik vurderede 94 procent af de danske virksomheder i 2014, at man forventede at øge de internationale aktiviteter i det kommende år mod 69 procent i 2012.
Og de seneste tal fra Danmarks Statistik bekræfter da også fornemmelserne: Eksporten er steget med 15,6 procent i de seneste tre måneder sammenlignet med samme periode sidste år. Ser man på salget herhjemme ses en fremgang på 9,8 procent i samme periode.
GRAFIK
Den danske spilbranche i tal»Vi har en god vækst i branchen både på eksporten og herhjemme, og vi er nu endelig ved at være nået op på niveau med tiden før krisen«, siger Adam Lebech, der er branchedirektør for DI ITEK, Dansk Industris branchefællesskab for it-, tele- og kommunikationsvirksomheder. Han understreger, at markedet stadig er lille, men at spil- og softwareeksporten er en god forretning for Danmark.
»De seneste tal for omsætningen viser, at den delbranche, der omfatter computerspil, faktisk har haft størst vækst af alle delbrancher og dermed en voksende betydning. Det ligger et stort potentielt marked, og vi er allerede godt med i Danmark«, siger han.
55 procent af computerspilsproducenterne oplever en vækst i omsætningen, mens lidt færre, 46 procent, omsætter den til vækst i indtjeningen.
27 mand arbejder på nyt spil
Spilbranchens op- og nedture er ofte bundet op på et enkelt spils succes eller fiasko. En af de virksomheder, der har klaret sig godt på ryggen af sit første spil er Playdead, der har adresse midt i København.
For fem år siden udkom deres spil LIMBO, der kostede i omegnen af 15 millioner kroner at udvikle. De penge er for længst tjent ind, og overskuddet er nu skudt i det næste spil, INSIDE, der er ved at være på trapperne. 27 mand er ansat til at udvikle spillet - langt de fleste er fastansatte.
»Vi håber på at blive dobbelt så store. Men det afhænger helt af, hvordan det går med vores nye spil, som der er store forventninger til«, siger Mads Wibroe, der er producer og projektleder hos virksomheden, der efter at være blevet købt af investorer i dag er ejet af de to oprindelige grundlæggere.
Computerspillets Nordic Noir
Professor Miguel Sicart ser en branche, der er ved at modnes og finde sine ben. Før den økonomiske krise ville producenterne af computerspil meget gerne lave store produktioner med store budgetter.
»Det var bare ikke nødvendigvis det, man var bedst til, der markedets fremtid lå, eller der man kunne få sine penge tjent ind igen«, siger Miguel Sicart.
I dag er branchen som helhed blevet bedre til at finde det, man er bedst til, mener han. Og det er ofte de gode idéer og kreativitet. Og så er de danske spil ofte nemme at genkende, fordi de er legende og har en vis humor.
»Det passer ikke nødvendigvis godt til de største spil med de største budgetter«, siger Sicart, som mener, at den danske spilbranche med tiden vil finde sin version af den skandinaviske version af filmens Noir-genre, Nordic Noir.
»De skal bare lige finde det. Det skal nok komme«, siger Miguel Sicart.
Burger King og sværd
I Slagthuset i Malmø er den første forhandlingsrunde ved at være ovre - nogle har fundet det de søgte, andre ikke - på den tre dage lange konferences første dag. En yngre fyr i klipklapper med tatoveringer på fødderne kommer slæbende med to poser Burger King fra Hovedbanegården.
Yeonsoo Noh Hansen går igennem bløde reklamebamser og plakater af vikinger med store sværd i sit mørkeblå jakkesæt. Som Investment Promotion Manager skal hun i de næste dage arbejde videre for at få alles interesser dækket så tilfredsstillende som muligt.
»Vi håber, at vi når at få bragt Korea tættere på de nordiske muligheder, der er her og omvendt«, siger hun.
fortsæt med at læse
