Fraktionen Rødt Venstre er partiskadelig, lyder det i politisk udtalelse vedtaget på Enhedslisten-årsmøde. Her har medlemmerne også stemt ja til at kunne ekskludere nemmere.

EL-medlemmer vedtager: Omstridt fraktion er partiskadelig

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Artiklen er opdateret kl. 17.09

Et flertal af de delegerede har på Enhedslistens ekstraordinære årsmøde lørdag stemt for en politisk udtalelse, der betegner den omstridte gruppe Rødt Venstre som ’en partiskadelig fraktion’.

Det sker efter længere tids intern uro i Enhedslisten om angrebet på Israel 7. oktober 2023.

224 af de over 300 fremmødte delegerede stemte for den politiske udtalelse, der var foreslået af et flertal i partiets hovedbestyrelse. 85 stemte imod, mens 1 stemte blankt.

Inden da var et tocifret antal ændringsforslag til udtalelsen til afstemningen, men de blev alle klart stemt ned.

I den politiske udtalelse lyder det blandt andet også, at ’man ikke kan være medlem’ af partiet, hvis ’man forsvarer målrettet terror eller krigsforbrydelser mod civile eller organisationer, der har deltaget i krigsforbrydelser mod civile’.

Udtalelsen konkluderer også, at Hamas-angrebet 7. oktober på Israel var et ’terrorangreb’.

Fraktionen Rødt Venstre, der ifølge en talsmand består af 100 til 200 nuværende og tidligere Enhedslisten-medlemmer, mener, at det er problematisk at kalde angrebet - hvor knap syv ud af ti dræbte var civile - for en terroraktion.

For selv om fraktionen tager afstand fra drab på civile, har palæstinenserne ret til at gøre oprør mod besætterne, lyder det.

Toppen i partiet mener, at det sår tvivl om, hvorvidt Enhedslisten tager afstand fra terror.

Det er på den baggrund, at et flertal i hovedbestyrelsen har indkaldt til det ekstraordinære årsmøde. Hovedbestyrelsen ønsker også en bedre mulighed for at kunne ekskludere medlemmer, hvilket skal til afstemning senere lørdag.

En række medlemmer af Enhedslisten folketingsgruppe var på talerstolen under debatten, hvor flere end 80 medlemmer ønskede ordet, inden afstemningen.

Her bakkede folketingsmedlemmerne Peder Hvelplund, Søren Søndergaard, Leila Stockmarr, Victoria Velasquez og Rosa Lund, der selv er en del af hovedbestyrelsen, op om den foreslåede politiske udtalelse fra et flertal på 17 ud af 25 hovedbestyrelsesmedlemmer. Det samme har politisk ordfører Pelle Dragsted gjort.

Afgørende årsmøde

I sin åbningstale lørdag middag kaldte Dragsted årsmødet for et af de mest afgørende i partiets historie.

»Når vi tager afstand fra alle krigsforbrydelser, fra alle former for terror mod civile, så er det fordi, vi mener det«, sagde han.

Medlemmer af Rødt Venstre har taget entydigt afstand fra terror. Uenigheden bunder i støtten til organisationen Demokratisk Front for Befrielse af Palæstina, DFLP, der ifølge Human Rights Watch deltog i angrebet mod Israel.

DFLP består af flere dele, herunder en humanitær og en militær gren.

Rødt Venstre støtter den humanitære del, som laver hjælpearbejde på Vestbredden, og mener, at det er hovedløst at stoppe samarbejdet med den marxistisk-leninistiske organisation, der blev stiftet i 1968.

Det var den militære gren af DFLP, som deltog i massakren mod Israel.

I den vedtagne politiske udtalelse lørdag lyder det, at Enhedslisten ’tager kraftig afstand’ fra blandt andre DFLP for dets deltagelse i angrebet.

Når Enhedslistens årsmøde vedtager en politisk udtalelse, skal det ses som partiets politiske linje.

Og kort efter vedtagelsen af udtalelsen lørdag eftermiddag siger en af Rødt Venstres talspersoner Sejer Folke, at han nu vil melde sig ud af Enhedslisten. Han har kendskab til ’et par stykker’ fra Rødt Venstre, der vil gøre det samme.

»Det her er en cementering af, at vi er i fuld fart på vej mod højre«, siger Sejer Folke.

Rødt Venstre fortsætter dog, betoner han. Hvordan og i hvilken form skal besluttes på kommende møder.

Det burde være et spørgsmål om tid, før Bernstorffsparken omdøbes til Wammenparken

Nemmere eksklusion

Foruden den nye politiske udtalelse har man på årsmødet også ændret partiets vedtægter om eksklusion. Det er første gang siden Enhedslistens dannelse i 1989, at det sker.

Et flertal stemte for vedtægtsændringen, der gør det nemmere for partiets hovedbestyrelse at ekskludere medlemmer.

Før skulle der er et flertal på fem sjettedele til. Frem over er det et flertal på to tredjedele, der kan ekskludere medlemmer, der ’modarbejder Enhedslistens formål og politiske grundlag’.

216 ud af 308 delegerede ved årsmødet i Hafnia-Hallen i København stemte for vedtægtsændringen. 90 stemte imod, mens 2 stemte blankt.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her