En 50-årig selvstændig murer ved navn Jørgen Boassen er den helt centrale person, når det gælder Donald Trump Jr.s rejse til Grønland.
Som en slags uofficiel forbindelsesofficer mellem Grønland og Trump-lejren har Jørgen Boassen været med til at planlægge besøget af sønnen til USA’s kommende præsident, og det er således Boassen, der er vært for Trump Jr. og hans følge i Nuuk.