Folketingets udvalg for Færøernes besøg på Færøerne falder sammen med mistillidsafstemningen mod Lars Aagaard i Salen.
Rejsen udskydes derfor nu, skriver formand for udvalget og færøsk folketingsmedlem Sjúrður Skaale (JF) i et skriftligt svar til Ritzau.
»Da medlemmerne af Færøudvalget med kort varsel er blevet bedt om at deltage i en afstemning i Folketinget, hvor clearingerne mod sædvane ophæves, har udvalget ikke mulighed for at gennemføre rejsen til Færøerne
Besøget var planlagt til at finde sted fra den 22. til den 26. april, mens afstemningen mod Lars Aagaard ligger den 24. april.
Med på turen skulle både Sjúrður Skaale, Anna Falkenberg (SP) og Jon Stephensen, der alle var med til at redde Lars Aagaard tidligere på ugen.
Lars Aagaard blev tirsdag reddet af et politisk flertal, selv om et mindretal vil have ham fjernet og har indkaldt til en mistillidsafstemning. Han har undskyldt for at have forholdt oplysninger om forsinkelse af elnettet for Folketinget.
ritzau
fortsæt med at læse




























