I Danmark lever op mod 80.000 mennesker uden et dansk pas, heraf er mange børn og unge. En af dem er 20-årige Shahi Hussein, der er kurder fra Syrien. Siden hun som syvårig kom til Danmark med sine forældre, har hun befundet sig i det, hun kalder en »bureaukratisk forhindringsbane«.
Hun kom til Danmark før sit ottende leveår og levede dermed op til den regel, der kan give permanent opholdstilladelse: Man skal være mellem 18 og 19 år gammel. Nu mangler hun kun statsborgerskabet. For selv om hun på mange måder lever et helt almindeligt ungdomsliv ligesom mange af hendes medstuderende på statskundskabsstudiet i Odense, føler hun sig som en andenrangsborger, der gang på gang skal kæmpe med et system for at bevise, at hun har krav på at være lige så meget en del af Danmark som sine klassekammerater.
»Jeg føler virkelig, at jeg ikke bliver sidestillet. Da jeg var yngre, var det næsten skamfuldt at sige, at jeg ikke havde statsborgerskab. Nu er jeg også statskundskabsstuderende, så jeg får lov at mærke helt tæt på, hvor mange ting jeg ikke kan rent systematisk«, siger hun og begynder at fortælle om en undervisningstime på studiet om vælgeradfærd.
»Jeg tænkte bare, hvordan er det mon for os, der ikke har statsborgerskab? Vi er ikke betragtet som en del af det her. Man kan jo ikke forske særlig meget i os, fordi vi er usynliggjorte«.
Det er netop følelsen af at være blevet usynliggjort i en kæmpe forhindringsbane, som Shahi Hussein håber at rette opmærksomheden mod, når hun for første gang deltager på Folkemødet.
Begrænse følelserne
Det er sammen med organisationen Unge for Statsborgerskab, at Shahi Hussein skal deltage i en paneldebat med den partineutrale ungdomsorganisation SAGA, der arbejder for at få unge til at engagere sig og deltage i demokratiet. Ud over arrangementet, som afholdes af Institut for Menneskerettigheder, skal hun også deltage i en række andre samtaler og debatter.
Hendes mål er først og fremmest at fortælle om den problematik, som hun og mange andre unge står overfor, når man vil søge om dansk statsborgerskab.
»Processen er så teknisk og snørklet, der er gebyrer, indfødsretsprøve, en masse krav, indsendelse af motiverede ansøgninger og opkald til folketingspolitikere i Indfødsretsudvalget og så videre«, siger hun og fortsætter:
»Jeg håber virkelig, at jeg kan komme ud med det her budskab på en måde, som er fordøjeligt for dem, som ikke har prøvet at stå i det. Når jeg snakker med min bedste veninde, kan det godt blive meget emotionelt, så jeg går lidt og øver mig på mine debatskills, så jeg kan holde det så pædagogisk som muligt«.
Sidste år blev Shahi Hussein del af Mellemfolkelig Samvirkes ungeplatform for unge, der arbejder for at belyse problematikkerne ved at være ung uden statsborgerskab i Danmark. Her mødte hun andre, der ligesom hende selv også går meget op i politik og brænder for at være en del af demokratiet. Siden er den platform blevet til organisationen Unge for Statsborgerskab.
»Fordi jeg er aktiv i den her unge platform, har jeg virkelig lagt mærke til, hvor meget det fylder, at vi gang på gang skal bevise, at vi er en del af Danmark. Og det kræver, at man er ret ressourcestærk, for du står over for den her administrative byrde hele tiden, og der kan mange godt spørge sig selv, hvordan kan det være, at jeg skal være underlagt den her lange proces?«.
Shahi Hussein skal til indfødsretsprøven 27. maj. Hun håber, at hun relativt hurtigt får tildelt dansk statsborgerskab og kan få et dansk pas.
»Forskellen vil være helt basal. Så kan jeg helt legitimt deltage demokratisk i det land, som jeg bor og studerer i, og som jeg bidrager til. Det vil betyde, at jeg kan rejse frit, få større bevægelighed, samt at jeg kan stemme«.
»Det er jo ret paradoksalt, at os, der bliver ramt af det, ikke kan gøre særlig meget ved det rent demokratisk«.
fortsæt med at læse
