For mange under 40 år, for mange ikke-vestlige indvandrere og kriminelle er på førtidspension, mener Konservative, der også vil gøre det billigere at købe »broccoli og kartofler til aftensmaden eller agurk til ungernes madpakker«.

Konservative vil rydde op i førtidspensioner og fjerne momsen på frugt og grønt

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Danskernes skattekroner skal bruges bedre end nu, mener Konservatives formand, Mona Juul, i sin tale ved partiets landsråd i Tivoli Hotel & Congress Center i København. Derfor skal der blandt andet kigges på førtidspensionerne for tre grupper af mennesker, mener hun.

Førtidspensionerne har været Mona Juuls helt store fokusområde i ugen op til landsrådet. Hun er gået rundt med budskabet i en række medier i denne uge, men nu er budskabet altså også leveret direkte til baglandet. Konservative mener, at der er for mange personer under 40 år på førtidspension. Det samme gælder ikke-vestlige indvandrere og personer med en fængselsdom.

»265.000 mennesker i Danmark er på førtidspension. Det er mere end en kvart million mennesker, og ikke-vestlige indvandrere fylder uforholdsmæssigt meget i den statistik. For eksempel er to ud af tre irakere over 50 år på førtidspension. Det er alt for mange. Der er også en del kriminelle, der får førtidspension«, siger Mona Juul.

Personer under 40 år skal have bedre hjælp end bare at komme på førtidspension, mener hun.

»På 10 år er det antal eksploderet. Mere end 40.000 unge under 40 år er i dag på førtidspension. Og langt de fleste unge bliver parkeret på førtidspension på grund af psykisk sygdom. Angst. Depression. Det gør ondt at tænke på«, siger hun.

Det skal være »de rette« mennesker, som får hjælp fra samfundet, siger Mona Juul.

»Formålet med førtidspensionen er jo prisværdigt. At dem der er for syge til at arbejde, dem der ikke kan klare sig selv, dem tager fællesskabet hånd om. Men én ting er formålet. Noget andet er virkeligheden. For hvordan kan det gå til, at en kvart million er på førtidspension i Danmark«, spørger Mona Juul.

Løsningen er en »blanding af krav og hjælp«.

»Når unge mennesker kæmper med tilværelsen, skal de have hjælp i stedet for at blive placeret på livslang overførselsindkomst. Når mennesker med ikke-vestlig baggrund udgør knap hver femte førtidspensionist, så skal vi turde stille krav. Og når mennesker på førtidspension forsøger at komme tilbage på arbejdsmarkedet gennem et fleksjob, så skal de ikke rammes af bureaukrati og indkomstlofter. Så skal de bydes hjerteligt velkommen«, siger Mona Juul.

Det skal være billigere at købe grønt

Det er også blevet for dyrt at putte ting ned i indkøbsvognen, lyder det fra Mona Juul.

»Det er blevet dyrt. Dyrere og dyrere. Jeg synes, dine penge skal række længere, når du går på indkøb. Ikke kun, når du køber kaffe og chokoladeskildpadder. Men også når du køber broccoli og kartofler til aftensmaden eller agurk til ungernes madpakker. Derfor vil vi fjerne momsen på frugt og grønt«, siger Mona Juul i sin tale ved landsrådet.

Hun uddyber ikke yderligere om emnet i talen.

Men meldingen kommer, efter at regeringen tidligere på måneden meldte ud, at den har igangsat et arbejde, som i sidste ende skal udmønte sig i et system, der kan håndtere forskellige momssatser. Derved kan der i fremtiden indføres differentieret moms på eksempelvis fødevarer, hvis det ønskes fra politisk side.

Regeringstoppen – altså statsminister Mette Frederiksen (S), forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) – afviser, at de kan love, at momsen på fødevarer bliver sat ned i fremtiden. Moderaterne går dog ind for differentieret moms.

Danmark har en generel moms på 25 procent, hvilket er den højeste moms på fødevarer i Europa. De stigende fødevarepriser har den seneste tid fået politisk opmærksomhed i Danmark. En række partier mener, at det er blevet alt for dyrt at handle helt almindelige dagligvarer. Derfor har regeringen i sit finanslovsforslag blandt andet foreslået at fjerne afgiften på kaffe- og chokolade. Det koster 2,4 milliarder kroner om året. På baggrund af prisstigningerne har regeringen desuden foreslået at sænke elafgiften i to år til EU’s minimumsats, hvilket vil koste 14 milliarder kroner i alt.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her