Artiklen er opdateret kl. 8.26 med oplysninger om Løkkes svar til Altinget i maj, kl. 13.35 med en skriftlig kommentar fra Enhedslistens udenrigsordfører Trine Pertou Mach, og kl. 16.08 med en skriftlig kommentar fra udenrigsministeren.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) takkede i 2024 nej til at lade sig interviewe af forskere, der arbejdede på en udredning om den danske krigsindsats i Afghanistan, skriver Berlingske mandag.
Afvisningen skete ifølge mediet af »kalendermæssige hensyn«, men det er uanset hvad skuffende, mener Niels Vistisen, der er krigshistoriker og tidligere Afghanistan-veteran.
»At Lars Løkke Rasmussen – særligt ham – ikke vil lade sig interviewe, er skuffende. Han var statsminister i en central periode i krigen i Afghanistan og var med til at træffe svære politiske og militære beslutninger«, siger Niels Vistisen til Berlingske.
Den danske indsats i Afghanistan varede fra 2001 til 2021, og Lars Løkke Rasmussen var statsminister fra 2009-2011 og igen fra 2015-2019.
Det er Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), der står for udredningen af indsatsen i Afghanistan. Berlingske er kommet i besiddelse af dokumenter, der viser, at Diis bad om at få lov til at gennemføre et interview med Lars Løkke Rasmussen enten i maj eller juni 2024. Diis tilføjede, at »vi er fleksible med hensyn til tidspunktet«.
»Manglende respekt«
Der var 9. juni 2024 valg til Europa-Parlamentet i Danmark, og Lars Løkke Rasmussen førte således valgkamp i en del af perioden. Udenrigsministeriet svarede dengang på vegne af Lars Løkke Rasmussen, at det af kalendermæssige årsager desværre ikke kunne lade sig gøre med et interview. Ministeriet ønskede Diis »held og lykke med det videre arbejde med udredningen«, skriver Berlingske.
Lars Løkke Rasmussen oplyser i en mail til Politiken mandag eftermiddag, at han i bøger, taler og interview er kommet med mange udtalelser om indsatsen i Afghanistan.
»Det forventer jeg, DIIS vil bruge i deres redegørelse. Jeg har også givet Diis lov til, at de kan citere mig for det, jeg har sagt om Afghanistan til lukkede møder i Det Udenrigspolitiske Nævn«.
Udenrigsministeren giver fortsat ikke tilsagn om at ville mødes med forskerne.
Carsten Rasmussen, der er pensioneret brigadegeneral og formand for Danske Veteraner, siger til Berlingske, at det er et »udtryk for manglende respekt for Folketinget«, at Løkke ikke vil deltage.
Enhedslistens udenrigsordfører Trine Pertou Mach skriver i en kommentar til Politiken, at hun er »meget uforstående« overfor svaret om ‘manglende tid’:
»Selvfølgelig bør en så central aktør stille op til interview med forskerne. Og så er det Enhedslistens grundholdning, at materialet skal være både tilgængeligt og til afbenyttelse for forskerne i stedet for det problematiske veto, et flertal har besluttet at give de relevante politikere overfor anvendelsen«.
Politikerne vælger selv, om de vil lade sig citere fra møderne.
I maj kunne Altinget fortælle, at Lars Løkke Rasmussen gerne vil bidrage til udredningen i form af, hvad han har sagt på ellers fortrolige møder i Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget.
»Lars Løkke Rasmussen vil gerne lade sig citere fra møderne i Udenrigspolitisk Nævn«, skrev en af hans rådgivere i en sms til Altinget ved den lejlighed.
Den amerikanskledede koalition, som gik ind i Afghanistan i 2001, forlod landet igen i 2021. Danmark var med i alle årene. Omkring 12.000 danske soldater og civile var gennem årene udsendt til landet. 44 danskere døde i Afghanistan. 37 som følge af direkte kamphandlinger og syv som følge af sygdom, ulykker og andre årsager.
Ritzau/Politiken
fortsæt med at læse
