Da Europas yderste højrefløj for et par uger siden samledes til såkaldt remigrationskonference på en hemmelig lokation i Porto, var mange af fløjens topnavne repræsenteret.
Ét af dem var Eva Vlaardingerbroek. En ung kvinde fra Holland, der over for sine 1,2 millioner følgere på X beskriver sig selv som »den yderste højrefløjs skjoldmø« og flittigt deler sine ønsker om remigration og frygten for den store udskiftning, som ifølge hende er verserende i Europa.




























