Et milliardkrav har antændt en heftig debat.
»Det er svært at få øje på logikken. Medmindre man bor i Omvendtland«, skrev Alternativets leder, Franciska Rosenkilde, for nylig på Facebook.
Det, der fik partilederen til tasterne, var Landbrug & Fødevarers udmelding om, at et kommende nationalt sprøjteforbud bør udløse en kompensation til landbruget på mellem 20 og 30 milliarder kroner.
Men nu vurderer en forsker, der i forbindelse med lovforslaget har fået til opgave at regne på landbrugets tab ved et sprøjteforbud, at milliardregnestykket måske ikke er så langt ude, som kritikken giver indtryk af.