Regeringen har fremlagt sit regeringsgrundlag, der blandt andet lægger op til en skattereform. Politiken.dk giver svar på en række spørgsmål i den forbindelse.
I hele valgkampen holdt regeringen fast i skattestoppet og afviste enhver tanke om en skattereform. Hvorfor kommer der så nu et forslag om en skattereform? Det er et meget synligt bevis på, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) mener det alvorligt, når han inviterer til bredt samarbejde efter valget. Her viser Fogh tydeligt, at regeringen har lyttet til andre partier end Dansk Folkeparti. For både Ny Alliance og de radikale har krævet en skattereform. Men er det ikke i strid med Foghs højtbesungne kontraktpolitik, når han ikke har annonceret det i valgkampen? Jo. Men kontraktpolitik er vanskelig at arbejde med, når regeringen ikke længere vil lave så stor en del af sin politik alene med Dansk Folkeparti. Når der skal samarbejdes bredere, er det sværere at lave klassisk kontraktpolitik. Socialdemokraterne brugte valgkampen på at advare om, at regeringen vil spare på velfærden for at få penge til skattelettelser. Vil det argument nu ikke få vind i sejlene? Regeringens analyse af valgkampen og sejren til VKO er, at S-sloganet 'velfærd eller skattelettelser' ikke slog igennem hos danskerne. Derfor er Fogh ikke længere bange for at arbejde for skattelettelser. Samtidig undgår han endnu en konflikt med regeringspartneren de konservative om skat. Vil det lykkes at få en bred politisk aftale om en skattereform? Det taler alt for. De radikale og Ny Alliance vil helt sikkert gerne være med, og formentlig vil også Socialdemokraterne være positivt indstillet. Også Socialdemokraterne må konstatere, at skat kontra velfærd ikke sikrede partiet en valgsejr. Tværtimod var S sårbar over for anklager om, at partiet ville hæve boligskatterne. Med en bred aftale om en skattereform kan S helt lukke skattedebatten inden næste valgkamp.
