Socialrådgiverne får ikke mere tid til at kigge de arbejdsløse i øjnene. Så længe jobcentrene skal dokumentere alt, hvad de gør ned i detaljen, for at få penge fra staten, så hjælper den storstilede afbureaukratiseringsplan ikke.
Det mener Københavns beskæftigelsesborgmester, Jakob Hougaard (S) om beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksens (V), 169 forslag til forenklinger for jobcentrene. »Den grundliggende styring ændrer Claus Hjort ikke på. Derfor har jeg ikke tiltro til, at afbureaukratiseringsplanen vil gavne«, siger Jakob Hougaard. Refusionsreglerne er nøglen til forenkling Han kritiserer de meget specifikke krav, staten sætter til kommunerne om dokumentation for, hvor mange timer de aktivere folk, hvor ofte de laver opfølgninger og har samtaler. Han mener ikke, det hjælper stort at forenkle arbejdsgangene i jobcentrene, hvis ikke politikerne ændrer på refusionsreglerne, for så ligger fokus på at skaffe kommunen en refusion og ikke på at få folk i arbejde.




























