R: Lovgivningen skal laves om

Lyt til artiklen

De radikale er meget tilfredse med, at Højesteret har sendt spørgsmålet om de to terrormistænkte tuneseres fængsling tilbage til byretten. Det siger partiets retsordfører, Simon Emil Ammitzbøll. »Det, der hele tiden har været vores anke i forhold til det her, er, at man ikke skal kunne fængsles, alene hvis man har været mistænkt for at gøre noget. Og sådan som jeg hører afgørelsen fra Højesteret, så er det, at den skal starte forfra i byretten, fordi de lavere domstole har accepteret, at PET ikke har fremlagt tilstrækkeligt bevis«, siger Simon Emil Ammitzbøll. Ikke dobbeltmoralsk »Og det, der så er interessant i den sammenhæng, er, at PET nu er nødt til at fremlægge mere materiale for byretten, end PET og regeringen har vurderet, var nødvendigt i forhold til terrorlovgivningen. Og derfor kan man sige, at højesteret i dag går ind og siger, at så langt som regeringen og efterretningstjenesten ville strække terrorlovgivningen – det kan man ikke. Derfor er det jo en delsejr for retssamfundet, at der skal beviser på bordet«, fortsætter han. Men de er jo stadig ikke løsladt, så dommen bliver vel noget dobbeltmoralsk? »Jeg synes ikke, den er dobbelt moralsk, men jeg vil sige, at det er selvfølgelig ærgerligt for de pågældende, at de ligesom bliver prøveklud mellem reststaten og regeringen. Men jeg synes, at vi skal glæde os over, at retsstaten har vundet første delsejr, og så må vi se, hvordan det spænder af fremadrettet«. Loven bør laves omDe konservative og Venstre siger, at det er uacceptabelt, hvis de to tunesere bliver løsladt og kan gå frit omkring. Det vil være et problem for tilliden til retsvæsenet, og derfor må lovgivningen ændres, hvis d tuneserne bliver løsladt i byretten – hvad siger du til det? »Det er vigtigt for mig at slå fast, at Radikale Venstre er lige så meget i mod terrorisme og terrorister som alle andre. Vi synes bare, at vi skal holde fast i retssamfundets principper om, at man er uskyldig ind til det modsatte er bevist, og at man har krav på en fair retssag«. »Men vi har hele tiden sagt, at lovgivningen bør laves om. Vi synes nemlig, at lovgivningen skal laves, så terrorister kan komme for en dommer og dernæst blive sendt i fængsel, hvis de findes skyldige. Så hvis V og K er åbne for en mere klar lovgivning, der betyder, at man selvfølgelig kommer for en domstol og kommer i fængsel, hvis man er skyldig, så er vi åbne for det«. Hemmelige domstole er en mulighedK vil gerne have hemmelige domstole, der beskytter PETs arbejdsmetoder? »Man må vurdere, hvad der er bedst. En form for hemmelig retspleje med juridisk og domstolsmæssig kontrol eller ingen retspleje. Og der vælger vi altså det første, for er der ikke nogen retspleje, så er der ikke noget retssamfund, men bare ’nogle’ som bestemmer, hvornår man er skyldig«. »Så derfor skal vi ikke leve med, at regeringen og PET skal bestemme, hvem der er skyldige eller ej. Jeg tror, at det er de fleste bekendt, at der er nogle af de mennesker, som PET har udpeget som terrorister, der er blevet frikendt ved de danske domstole, og det vil altså sige, at PET ikke alene kan bestemme, hvem der er terrorister eller ej – og derfor er det så vigtigt, at i et retssamfund, er det politikerne, der laver lovene, og det er domstolene, der finder ud af, hvem der er skyldige i forhold til lovene«. Så du afviser ikke hemmelige domstole? »Det kan være, at vi bliver nødt til at gå ind på den metode. Det vigtigste for os er, at der bliver en retssag«, siger Simon Emil Ammitzbøll.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her