Når partierne i Folketingets integrationsudvalg i dag mødes for at diskutere den stærkt kritiserede tuneserlov, vil regeringen samtidig blive mødt med en byge af spørgsmål. Det sker, efter flere menneskerettighedseksperter de seneste dage har kritiseret loven for at være i strid med internationale menneskerettigheder. Bl.a. vil Venstres integrationsordfører, Karen Ellemann, have yderligere oplysninger om, hvordan Udlændingeservice vil forvalte loven i fremtiden: »Det sker med udgangspunkt i, at jeg mener, at der er behov for stramninger på det her område. Jeg bliver bare nødt til at lovgive på et oplyst grundlag«, siger hun.
Elleman ønsker svar
Ifølge lovforslaget skal personer på tålt ophold, som ikke kan sendes hjem på grund af frygt for tortur i deres hjemlande, nu bo og melde sig dagligt til politiet på Center Sandholm nord for København.
Men i lovforslaget står også, at det er en konkret vurdering fra sag til sag, hvem der skal have yderligere meldepligt. Dog står intet om, hvordan det skal ske, og det vil flere politikere – herunder altså også Venstres Karen Ellemann – nu have regeringen til at svare på.
»Allerede da vi gik i gang med at stramme på det her område, var der mange ting, som var uklare. Derfor er det kun godt, at vi nu får alt på bordet«, siger Karen Ellemann, der dog understreger, at hun ikke er kritisk over for loven:
»Det, som jeg indtil videre har set, strider ikke mod mine retsprincipper«.
Enhedslistens integrationsordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, er langt mere kritisk og mener, at det er helt uhørt, at Folketinget ikke har fået noget at vide om, hvordan Udlændingeservice vil forvalte loven.
»Det viser, hvor meget sjusk der er i denne her hastebehandling. Derfor må vi nu som det mindste have at vide, hvilke kriterier udlændingemyndighederne lægger til grund i de enkelte sager. Ellers er det jo fuldstændig umuligt for de enkelte personer på tålt ophold at vide, hvor deres sag står«, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Danmark risikerer nederlag




























