VK og DF: Ingen smertegrænse i Afghanistan

Flere partier bag den danske indsats i Afghanistan ryster ikke på hånden, selv om yderligere tre danske soldater fredag døde af en vejsidebombe i den uroplagede Helmandprovins. Tværtimod slår partierne nu fast, at der ikke er nogen øvre grænse for tabstal, når det gælder indsatsen i Afghanistan. »Hvis vi satte tal på det her, ville Taleban have sejret. Og alle de ofre, soldaterne har gjort i frihedens og demokratiets navn, ville være gået tabt«, siger Venstres forsvarspolitiske ordfører, Karsten Nonbo, efter angrebet, der er det blodigste mod de danske soldater nogensinde i Afghanistan. Ramte en bombe Angrebet skete, da en pansret mandskabsvogn med danske soldater eskorterede forsyningskøretøjer mellem Camp Armadillo og Camp Price i Gereshkdalen. Vognen kørte pludselig på en bombe og udbrændte, inden de nu tre døde soldaterne var nået ud. En overlevede branden, da han formåede at kravle ud af vognen. Med de tre nye tab er Danmark oppe på 21 dræbte soldater i Afghanistan siden 2002. Det gør Danmark til det hårdest ramte land i Nato-alliancen og betyder for eksempel, at Danmark med sine kun 700 soldater er fire gange så hårdt ramt som USA. Hagekors over Rådhuspladsen Men Danmark skal passe på med at ynke sig, mener Venstres Karsten Nonbo: »Med den fortid, vi har, og med vores manglende indsats under Anden Verdenskrig skal vi ikke være dem, der står og peger fingre ad andre. Det har vi slet ikke gjort os fortjent til«, siger Nonbo. Han henviser til, at kampen mod Taleban med god ret kan sammenlignes med krigen mod nazisterne under Anden Verdenskrig, hvor Danmark førte en samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt. 16 år gammel konflikt Den samme melding kommer fra de konservatives forsvarspolitiske ordfører, Helge Adam Møller: »Den her gang må vi ikke ryste på hånden. Hvis Churchill i 1939 havde sat årstal på, hvornår alliancen skulle trække sig, så ville der i dag have vajet et hagekors over Politikens Hus på Rådhuspladsen i København«, siger han. Helge Adam Møller peger samtidig på Danmarks indsats i det tidligere Jugoslavien, hvor vi på tiende år har soldater udstationeret. »Den konflikt har stået på i snart 16 år, og hvis det er det, der skal til i Afghanistan, så skal vi også være klar til det. Vi forlader først Afghanistan, når vores mission er fuldført, og afghanerne selv kan tage over«, siger han. USA opruster kraftigt Dansk Folkepartis Ib Poulsen er enig, men slår også fast, at han ønsker større deltagelse fra andre Nato-lande: »Tyskland og andre store lande sidder med hænderne i skødet«, siger Dansk Folkepartis forsvarspolitiske ordfører. Også den britiske forsvarsminister, John Hutton, sammenlignede lørdag i et stort interview med avisen The Times for første gang krigen mod Taleban med kampen mod nazisterne under Anden Verdenskrig. Samtidig oplyste USA’s øverste militære chef, Michael Mullen, i går, at den amerikanske regering er parat til at sende 20.000 soldater mere af sted til Afghanistan til næste sommer. Hærens Operative Kommando (HOK) var i går yderst sparsomme med informationer. Men i følge Politikens oplysninger er det, fordi forsvaret endnu ikke har overblik over situationen. Leder efter spor Et efterforskningshold leder stadig efter spor på gerningsstedet. For eksempel skal hæren finde ud af, hvorfor det kun lykkedes en af de fire soldater at komme helskindet ud af den pansrede mandskabsvogn. Soldaterne kommer fra Gardehusarregimentet i Slagelse og er mellem 21 og 23 år. Vejsidebomber er et stigende problem for de danske soldater. Alene i området omkring Gereshkdalen er der siden 2007 fundet 175 vejsidebomber. Og Nato må forvente flere angreb af den slags, siger forskningsmedarbejder Peter Dahl Thruelsen fra Forsvarsakademiet. Derfor kan Nato blive nødt til at ændre strategi: »USA’s erfaringer fra krigen i Irak viser, at soldaterne i meget højere grad skal ud blandt de lokale. Det er nemlig dem, der har informationerne«, siger han. Hvis Churchill i 1939 havde sat årstal på for, hvornår alliancen skulle trække sig, så ville der i dag have vajet et hagekors over Politikens Hus på Rådhuspladsen i København Helge Adam Møller (K)