Nøgleord fra Foghs syv tidligere nytårstaler

Statsministerens Nytårstale 2007.
Statsministerens Nytårstale 2007.
Lyt til artiklen

1. januar 2002: Anders Fogh Rasmussens første nytårstale, som blev holdt i kølvandet på terrorangrebene mod New York og Washington D.C. 11. september. Et centralt budskab var, at regeringen vil gøre op med eksperttyranni og smagsdommere og fjerne overflødige råd, nævn og institutioner. »I de senere år er der ved knopskydning skudt et sandt vildnis af statslige råd og nævn og institutioner op over alt. Mange af dem har udviklet sig til statsautoriserede smagsdommere, som fastslår, hvad der er godt og rigtigt på forskellige områder«. 1. januar 2003: Det danske EU-formandskab og den historiske udvidelse af det europæiske samarbejde var i centrum i nytårstalen. Statsministeren lagde desuden vægt på, at det danske samfund bygger på centrale grundværdier som for eksempel ytringsfrihed, og at religion og politik holdes adskilt i Danmark. »Vi skal tale de fundamentalistiske imamer midt imod og forhindre, at religiøs og politisk fanatisme får grobund i Danmark. Men vi skal også vise indvandrerne, at der er plads til dem i et moderne samfund, hvis de ønsker at deltage«. 1. januar 2004: Temaet for Statsministerens nytårstale var Danmarks deltagelse i krigen i Irak. Statsministeren understregede desuden, at den danske økonomi var bundsolid og godt rustet til fremtiden. Bekæmpelse af ghettodannelser, uddannelse og arbejde var vejen til integration af indvandrere. »Krig er altid den sidste udvej. Og vore allierede betaler stadig en høj pris for at få Irak til at fungere. (…). Men jeg er sikker på, at befrielsen af det irakiske folk var og er alle omkostningerne værd.« 1. januar 2005: Statsministerens planlagte tale blev skrottet. I stedet drejede nytårstalen sig udelukkende om konsekvenserne af den tsunami, der ramte Sydøstasien i juledagene 2004. Statsministeren mindedes ofrene og opfordrede alle til at stå sammen og hjælpe hinanden. Tre uger senere udskrev han valg. »Der er ingen tvivl om, at den kommende tid bliver en meget svær periode at komme igennem for mange, mange danskere. Jeg vil derfor opfordre til, at vi alle gør vores yderste for at hjælpe familiemedlemmer, venner og bekendte, som har mistet en af deres kære«. 1. januar 2006: Statsministeren indledte sin tale med at fremhæve Danmarks økonomiske fremgang og internationale indsats. I resten af talen lagde han op til ændringer af efterløns- og pensionsreglerne og talte om ytringsfriheden og vigtigheden af at værne om den. »Vi har i Danmark en sund tradition for at stille kritiske spørgsmål til alle autoriteter, hvad enten de er politiske eller religiøse. Vi bruger humor. Vi bruger satire. Ja, vi har i det hele taget et lidt afslappet forhold til autoriteterne. Og for nu at sige det ligeud: Det er denne tradition for manglende autoritetstro, det er denne trang til at sætte spørgsmålstegn ved det bestående, det er denne tilbøjelighed til at sætte alt til kritisk debat, som har skabt fremskridt i vores samfund«. 1. januar 2007: I lyset af krisen om Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammedtegninger holdt statsministeren en tale om fællesskab, og fremhævede ytringsfriheden som en dansk kerneværdi. Desuden fyldte velfærden meget. Statsministeren omtalte kvalitetsreformen, og fremhævede manglen på arbejdskræft, som den største udfordring for det danske samfund. »Min vision om et ægte velfærdssamfund er et samfund med både frihed og tryghed«. 1. januar 2008: Statsministeren fokuserede på, at det går godt i Danmark. Innovation skulle være med til at sikre Danmarks fremtid, ligesom mådehold i lønudviklingen skulle sikre Danmarks konkurrenceevne. Han talte desuden om Danmarks engagement i Afghanistan, klimatopmødet i København i 2009 og de danske EU-forbehold, som han ønsker afskaffet. »Det går så godt, at den største risiko i det nye år faktisk er, at det kommer til at gå for godt«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her