Der er nærmest noget symbolsk ved Anders Fogh Rasmussens (V) midlertidige kontor i Udenrigsministeriet.
Fra hjørnekontoret på anden sal i Statsministeriet er han nu nede i stueetagen igen – i øjenhøjde med danskerne. Dér, hvor det hele på en eller anden måde startede. For når Anders Fogh Rasmussen i dag skal sammenfatte det projekt, han fik vælgernes totale opbakning til at føre ud i livet i november 2001, så handlede det netop om at genvinde vælgernes tillid til politikerne, som i årevis havde ignoreret danskernes bekymring over den stigende indvandring, den blødsødne retspolitik og elitens dominans og bedrevidenhed. Stolt over resultaterne Fogh erklærer, at han er stolt over de faktuelle resultater, han har overdraget til Lars Løkke Rasmussen. En historisk lav ledighed, en markant nedgang i antallet af familiesammenføringer og et robust skattestop. Alligevel er det ikke det »faktuelle regnskab« i Fogh-epoken, som han er mest optaget af, men derimod bundlinjen i den værdikamp, han satte på den politiske dagsorden. En kamp, som sendte danske soldater i krig i Irak, splittede Folketinget og gjorde op med den kulturradikale tilgang ved at sige, at vestlige frihedsidealer er bedre end andre styreformer. »Først og fremmest vil jeg sige, at det var og er et værdi- og holdningsmæssigt projekt. Man kan måske sammenfatte det i et ord og sige, at det, jeg gerne ville sætte mit præg med, er ’kulturliberalisme’ – og det må I gerne opfatte som en modsætning til kulturradikalisme«, siger Anders Fogh Rasmussen. Frisind og værdifasthed Den kommende Nato-generalsekretær er i gang med at sætte ord på det projekt, som et flertal af danskerne ved tre valg i træk har foretrukket frem for en ny socialdemokratisk ledet regering, som det ellers med få undtagelser har været traditionen i det 20. århundrede. »At være kulturliberal er en kombination af frisind og værdifasthed. Jeg føler et stærkt slægtskab med hele den europæiske oplysningstradition. Troen på mennesket som et fornuftsvæsen. Troen på fremtiden baseret på oplysning og uddannelse. Det munder ud i den grundlæggende holdning, at man skal være kritisk over for autoriteter – det er jeg i opgøret med ekspertvældet. Vi skal have et samfund med frihed til forskellighed, et samfund med mangfoldighed, hvor vi ikke blander os i, hvad folk tror på, hvad de spiser, hvordan de går klædt – ja, der skal være plads til både sjove og skæve eksistenser«.
