Statsministeriet og Justitsministeriet udkæmper i øjeblikket en politisk kamp, som ifølge en række folketingsmedlemmer betyder, at Lars Løkkes storstilede ghettoplan ikke bliver det værdipolitiske trumfkort, som statsministeren havde satset på. Ifølge flere aktører i sagen har statsministeren gentagne gange presset på for at få flere markante initiativer med i planen, som Justitsministeriet har afvist.
LÆS OGSÅ Løkke: Ghettoer ligner ikke Danmark
Blandt andet er Justitsministeriet tvivlende over for, om det er muligt at sortere i ghettoernes beboere, så beboersammensætningen bliver mere differentieret. Justitsministeriet mener heller ikke, at det er muligt at forbyde personer, som bor i ghettoerne, familiesammenføring.
Politiforbundet: Slaget er tabt i mange ghettoområder Desuden er der fortsat er diskussion i Justitsministeriet om, hvorvidt et kriterium for, om et boligområde er en ghetto, skal være, hvor mange udlændinge der bor i området, og ikke mindst, hvordan det faktum skal påvirke den lovgivning, der kan gælde for området. Venstrefolk er stærkt irriterede Den negative modtagelse har udløst stor irritation i Venstre, og flere folketingsmedlemmer mener, at Justitsministeriets departementschef, Michael Lunn, »ikke vil spille med« i udviklingen af den ønskede politik. Flere af Venstres medlemmer beskriver, hvordan arbejdet med ghettoplanen »nærmest var gået i stå« inden efterårsferien, fordi Justitsministeriet efter deres mening ikke undersøgte de politiske forslag hurtigt nok og agerede som »en stopklods«. Statsministeren forkastede da også før efterårsferien det første udspil til en ghettoplan, fordi det ikke var vidtgående nok.
