Dansk Folkeparti trækker nu et afgørende element ud af den udlændingeaftale, der i søndags blev præsenteret som »Europas strammeste«. Partiet lægger nu luft til et krav om, at herboende danskere skal have haft fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2 år og 6 måneder inden for de sidste tre år, hvis de vil have deres mand eller kone til landet. Det krav alene ville udelukke mindst 750.000 danskere fra at få familiesammenført en ægtefælle, viser tal fra den offentlige database Dream. Først gjaldt krav ogsådanske statsborgere Midt på eftermiddagen i går talte Politiken med Dansk Folkepartis integrationsordfører, Peter Skaarup, for at få fastslået, hvem der er omfattet af de nye regler. Stiller I også de krav til danske statsborgere? »Ja, det gør vi«, fastslår Peter Skaarup.

Politiken forsøgte derefter hele dagen at få Integrationsministeriet til at bekræfte, at kravene i aftalen gælder for alle, der vil have en udenlandsk ægtefælle til landet – både danske statsborgere og herboende udlændinge på opholdstilladelse. Men trods adskillige telefoniske henvendelser og en forespørgsel på e-mail kunne ministeriet ikke svare på, om kravet gælder for danske statsborgere. Men så ændredeDF ændrer holdning Men senere på dagen ændrede Dansk Folkeparti holdning. Betingelsen om, at man skal have været i job i to et halvt år står på en liste med i alt 14 krav til den ægtefælle, der allerede bor i Danmark. Nu siger Dansk Folkeparti, at kun 6 af de 14 krav gælder for danske statsborgere. Kravet om de to et halvt års beskæftigelse er ikke længere blandt dem. Det er underforstået, at den sidste del af kravene udelukkede henvender sig til personer på opholdstilladelse og ikke danske statsborgere, mener Peter Skaarup. »Det er, fordi det er kendt stof, at den nederste gruppe af krav er noget, der relaterer sig til reglerne for permanent opholdstilladelse«, siger han. Det fremgår dog intetsteds i udlændingeaftalen, at listen med de 14 krav er delt op i to dele – en for danskere og en for mennesker med opholdstilladelse. Hvis det er underforstået, hvorfor kan Integrationsministeriet så ikke svare på det, når vi spørger direkte? »Det kan jeg heller ikke forstå«, siger Peter Skaarup. Du sagde jo først, at kravene gælder for danske statsborgere. Du har ikke skiftet holdning i løbet af eftermiddagen, fordi vi begynder at spørge i ministeriet? »Overhovedet ikke. Der må være nogen i ministeriet, der har misforstået det«. Aftalen hænger på Ørum Dermed er det stadig helt åbent, hvad der bliver det reelle indhold af udlændingeaftalen. Og den bæres fortsat kun af det snævrest mulige flertal i Folketinget. Det er Kristendemokraternes enlige medlem af Folketinget, Per Ørum Jørgensen, der skal levere det gyldne mandat nummer 90 og dermed stemme stramningerne gennem Folketinget. Han er overrasket over, at op til 750.000 mennesker kan blive forhindret i at få en udenlandsk ægtefælle til landet. Men det rokker ikke ved, at han vil stemme for loven, når der skal stemmes. »Jeg bryder mig ikke om udlændingeaftalen, og det har jeg sagt helt fra starten. Derfor har jeg heller ikke været med til at indgå den. Men jeg har også valgt at sige, at jeg stemmer for den som en del af hele finanslovsaftalen. Det er det, der giver mig indflydelse på finansloven, og sådan er politik. Jeg erkendte fra starten, at der ville komme udlændingestramninger, som jeg ikke ville bryde mig om«, siger Per Ørum Jørgensen.