Løftebrud.
Netop det ord har regnet ned over Pia Kjærsgaard både før og efter, at hun i aften skrev under på en aftale, der fremrykker Velfærdsforliget fra 2006 og dermed skærer to år af efterlønnen og forringer folkepensionen.
Kritikerne fastholder, at hun sammen med partifællerne Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup adskillige gange har lovet vælgerkorpset, at DF ikke lægger stemmer til sådanne forringelser.
Som nu i disse syv tilfælde.
Nu har Dansk Folkeparti sammen med regeringen og de radikale gjort netop det. Hvordan forklarer Kjærsgaard det?
FAKTA Her er tilbagetrækningsreformen
»Vi er ikke tyve om natten«
Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti har skrevet på hjemmesiden, at I ikke » som en tyv i natten vil forringe danskernes mulighed for at gå på efterløn«. Hvorfor gør I det så?
»Det gør vi jo ikke. Vi gør det ikke som en tyv om natten. Vi har foretaget et grundigt arbejde, og jeg tror ikke, der er ret mange, der har været i tvivl om siden januar, at vi var interesseret i at komme med ind i en aftale«.
3. februar sagde du i Debatten på DR 2, at du »ikke vil gå med til« at fremrykke Velfærdsforliget. Hvorfor gør du det så?
»Det var jo regeringens forslag, vi drøftede den aften. Aftalen her er jo slet ikke det, regeringen har ønsket på nogen måde«.
Men I fremrykker da Velfærdsforliget, og det ville du »ikke være med til« i februar?
»Ja, for det har været en nødvendig ting at gøre«.
LÆS OGSÅ Se hvornår du kan gå på efterløn
Når I så mange gange har gået ud og sagt klart, at »det vil I ikke gøre«. Hvordan kan man så som vælger opfatte det anderledes end et løftebrud?
»Jeg vil klart afvise, at det er løftebrud, når man fremlægger før et valg, hvad man går til valg på. Og hvor vælgerne har mulighed for at tage stilling. Hvis vi gjorde det midt i en valgperiode, var det noget helt andet. Aftalen bliver ikke vedtaget på denne side af valget. Vælgerne kan frit spørge og på valgdagen tage stilling til, om det er fornuftigt«.
Vælgerne kan tage stilling
Så hvis man bare gør det inden valgdagen, må man gerne bryde et løfte til vælgerne?
»Jamen, man kan ikke sige, at vi har brudt et løfte«.
I har jo sagt, at I ikke vil forringe efterlønnen.
»Jo, men jeg vil klart afvise ordet løftebrud, når man siger tingene inden et valg. Vælgerne kan tage stilling til det under valgkampen«.
Kan man sige, at løfternes tid er forbi i dansk politik?
»Nej, det kan man ikke. Men jeg tror, at hvis man kigger år tilbage før folketingsvalg, tror jeg, at alle partier har haft andre tanker. Ting udvikler sig. I dette tilfælde med efterlønnen er det økonomien, der har udviklet sig, desværre i en negativ retning. Men man kan jo ikke gå tilbage og sige ’du sagde i 1995…’ «
Nej, men du sagde det også i 2011.
»Ja ja, men nu kommer jeg bare med et eksempel«.
Vestager: Det er et super solidt økonomisk resultatDer er jo tre partier, som ganske rigtig ville fjerne efterlønnen. Det havde de jo ikke flertal for. Er det så ikke netop dig, der har sikret en forringelse af efterlønnen?
»Det er rigtigt, at de ikke havde flertal. Dansk Folkeparti skulle med. Vores del af det her er jo, at efterlønnen er bevaret – endda som en rettighed«.
»Hvis de tre partier havde haft flertal, var den råt og brutalt blev afskaffet. Men når det er sagt, har vi også en forpligtelse i forhold til økonomien. Det havde været velgørende, hvis vi havde kunnet finde andre finansieringskilder«.
Men er det korrekt, at uden jer havde de ikke kunne fremrykke Velfærdsforliget?
»Ja«.
Næste gang, at du eller Thulesen Dahl siger, at der er noget, I ikke vil være med til – hvad skal vælgerne så tro?
»Jeg mener stadig, at de store opgaver – som denne her har været og som går hen over et folketingsvalg – der har det intet med løftebrud at gøre«.
fortsæt med at læse
