Løkke: Rød magt vil koste 320 mia.

Kampklar. Lars Løkke Rasmussen angriber oppositionens økonomiske politik.
Kampklar. Lars Løkke Rasmussen angriber oppositionens økonomiske politik.
Lyt til artiklen

Med et velforberedt angreb på fundamentet under oppositionens politik starter statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) den endegyldige nedtælling til valget. Hvis Helle Thorning-Schmidt får magten, vil udlandet miste tilliden til dansk økonomi, og gælden vil eksplodere til astronomisk størrelse. Det siger Løkke og sammenligner direkte med de gældsproblemer, der hen over sommeren har smadret Grækenland og truer Italien. »Hvis man lægger S-SF-politikken til grund, vil vi se en forøgelse af den offentlige nettogæld fra omkring 50 mia. i år til i omegnen af 320 mia. i 2020. Vi taler om en seksdobling af gælden. Det vil betyde en markant forøget rentebyrde, som ikke bare kommende generationer, men også vi, der sidder her, skal betale af på«, siger Lars Løkke Rasmussen i sit første interview efter sommerferien.

»Der er en lige linje fra øget gældsætning til formindsket velfærd. Det er også det, vi ser i andre lande som Grækenland. Derfor skal vi holde den hovedkurs, som regeringen har lagt. Det vil være ulykkeligt, hvis vi fik det regimeskifte i Danmark, der gjorde, at vi lod os lokke ned i den gældsfælde«, siger statsministeren.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her